Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

L, 47 A. 2. c. Sidegrene, en til hvert Formhul. Efterhaanden som Ovnen fyldes, lukker man de nedre Huller paa samme Maade som Taphullet med en spids Prop af fugtigt Leer paa Enden af en Stang. Len brændes strax fast, men kan siden stødes ud med en Jernstang. Vindpiben passer ikke tæt til Formhullet, for at Blæsten kan rive en stor Mængde Luft med sig. Af lignende Grund har man fundet Fordeel ved at indblæse en Dampstraale istedetfor Luft, F de senere Aar har Borsig i Berlin og Andre indført Kupolovne, som ere indknebne til omtrent den halve Diameter i Højde med Formhullerne, hvoraf findes adskillige i 2 Lag, alle kommende fra en ringförmig Luftkanal udenom Indknibningen. Dette medfører Besparelse af Brændsel, men især betydelig Forøgelse saavel af det Kvantum Jern, der kan nedsmeltes i Timen (5 000 Pund) som af det, der kan samles paa eengaug i Jernkassen (4 000 Pund). Ovnen er ikke større end sædvanlig, men endel kostbarere. Bessemer har indført en Kupolovn med Højtryk, hvilket natur- ligviis gjør den meget kostbar. Ovnen taaler et Par, men arbejder kun med 1 Atmosfæres Overtryk, derved gaaer Forbrændingen uden Sammenligning bedre og frembringer saa meget stærkere Hede, at man i faa Minutter kan indsmelte store Stykker Smedejern. Istedetfor at Marsovnen bruges Nat og Dag, indtil den efter færre eller flere Maaneders „Campagne1*- maa udbedres, bruges Kupolovnen bestemte Ugedage nogle Timer ad Gangen. Den ophedes først med Kul alene,, siden gives Jern - gammelt Støbegods og ftaajern — og Kul (Cinders) i regelmæssige Gichter, helst efter Maal og Vægt, med Øvelse dog ogsaa uden det. Man kan indsamle mere Jern i samme Tid og med samme Kulmængde, jo lysere det er. En god Kupolovn kan indsmelte 5—8000 Pund Jern pan een Dag med 5—8 Pd. Svind og en Forbrug af ca. 20 Pd. Cinders. Naar man sætter Spaaner af Smedejern, eller smaat rustent Affald til Raajernet, saa faaer man ikke let strax et tilstrækkelig eensformigt Materiale, men vel et fortrinligt kulstofrigt Raajern til Omsmeltning. Omsmeltning i Flammeovn (Reverbeerovn). Flammen fra Ildstedet føres over en „Bro“ og slaaer fra Hvælvingen, som kan være dobbelt, ned mod „Herden“, hvorpaa Jernet ligger. Ved en længe fortsat Smeltning af store Masser er der stor Fordeel ved at bruge en iøvrigt ualmindelig dobbelt Flammeovn med en Forvarmeherd, hvorfra J ernet kan skydes (eller løf>e) ned i Hovedherden. Flammeovnen er vanskelig at bygge og bruge godt: den ilter let Jernet for stærkt og danner halvfrisket „Skoldjern“ ; men deiaf følger, at den giver sejt, vægtfuldt