Polyteknisk Læreanstalts Laboratorium For Bygningsstatik
Meddelelse Nr. 1, Historie, Indretning Og Første Virksomhed
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1928
Serie: Danmarks Naturvidenskabelige Samfund. A. Nr. 16
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 45
UDK: Særtryk af tekniske artikler A. Ostenfeld
Pris 1 Kr. 50 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
ved direkte Belastning med Vægtlodder og for de samme Kraft-
Intervaller. Aflæsningerne paa Maskinen paavirkedes aabenbart
en Del af Friktionen, idet man kunde finde 2—300 kgem For-
skel, eftersom man nærmede sig til Ligevægtstillingen ovenfra
eller nedenfra; der blev derfor hver Gang taget Middeltal mellem
Aflæsningerne for disse to Bevægelsesretninger. Resultatet af
Maalingerne var, at man kunde regne med en Begyndelsesfejl
Nul og en procentvis Fejl paa ca. 0,4 °/0 ; denne er senere rettet
paa Vægtloddet.
Verifikationen af de forskellige Spændings- og Nedbøj-
ningsmaalere optog det meste af Tiden Febr.—Maj 1927,
hvorved maa erindres, at de forskellige Maalinger stadig krævede
nye Apparater fremstillede i Værkstedet. Til de fleste af disse
Verifikationer benyttedes et Træk-Prøvestykke af Bofors-Martin-
staal, nøjagtig afdrejet til 30 mm Diameter. Herpaa foretoges
først Spejlmaalinger til Bestemmelse af den nøjagtige Forlængelse
af den Strækning, paa hvilken Spændingsmaalerne senere an-
bragtes, og ved Sammenligning af Spændingsmaalernes Angivelser
hermed kunde man saa verificere disse eller bestemme en Kor-
rektionskoefficient for dem eller kontrollere Rigtigheden af den
Korrektionskoefficient, der var opgivet af Fabrikanten.
Alle disse Verifikationsmaalinger vilde have været simplest og
paalideligst, hvis man havde kunnet maale Forlængelsen af
Prøvestykket mellem nøjagtig de samme to Punkter paa én Gang
med Spejlapparatet og del Instrument, man skulde verificere.
Det var imidlertid umuligt, baade for Pladsens Skyld og af
Hensyn til de ikke altid ens Maalelængder for Spejlapparat
og Instrument, at faa disse to anbragt paa én Gang paa Prøve-
stykket, og tilmed mellem de samme Punkter, paa samme Frem-
bringer. Der var derfor ikke andet at gøre end først at foretage
en Spejlmaaling med en Maalelængde lig med eller større end
den, der skulde bruges for det omhandlede Instrument, og selv-
følgelig langs to diametralt modsatte Frembringere, og dernæst
at anbringe Instrumentet indenfor den samme AJaalelængde, først
langs én Frembringer og bagefter langs den diametralt modsatte,
og gentage Belastningen hermed. Rent exempelvis anføres de
for Okhuizen-Apparatet Nr. 6 med 2 cm Maalelængde og For-
størrelse 500:1 udførte Maalinger og Beregninger i følgende
'fabel: