Polyteknisk Læreanstalts Laboratorium For Bygningsstatik
Meddelelse Nr. 1, Historie, Indretning Og Første Virksomhed
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1928
Serie: Danmarks Naturvidenskabelige Samfund. A. Nr. 16
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 45
UDK: Særtryk af tekniske artikler A. Ostenfeld
Pris 1 Kr. 50 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
jærns- I værsniltet), og
Søjle Nr. Flydegrænse kg/cm2
1 2920
2 2905
3 2955
4 3325
eller Virkning, altsaa
paavist, at o« virkelig kan regnes lig Flydegrænsen, har dette ogsaa
altid været Træk-Flydegrænsen, ganske simpelt fordi det er den,
der har loreligget som hekendt, medens Tryk-Flydegrænsen for-
holdsvis sjældent er hestemt (og i det hele ikke er saa simpel
at bestemme). Man har vel hidtil i Almindelighed tænkt sig, al
de to Grænser saa nogenlunde falder sammen, men sikkert kan
dette langtfra kaldes, og der foreligger mange Forsøg, der tyder
paa, al Tryk-Flydegrænsen ligger noget højere end Træk-Flyde-
grænsen.
Spørgsmaalet er ikke helt let al afgøre, og jeg haaber at
kunne komme tilbage til en nærmere Undersøgelse ved en an-
den Lejlighed. Her skal blot anføres Resultaterne af el Par
Forsøg, der i Anledning af Søjlerne ovenfor blev udførte for at
bestemme Tryk-Flydegrænsen. Af Vinkeljærnene i hver af Søj-
lerne blev der skaaret et ea. 15 cm langt Stykke (med hele Vinkel-
hermed fandtes ved Paavirkning til Tryk:
Disse Tal kan maaske nok kaldes
Flydegrænsen for de benyttede Prøve-
stykker; Bæreevnen var i Øjeblikket ud-
tomt, og udvendig set var Forsøgets hele
Forløb det samme som ellers ved Fly-
degrænsen; men det, der skete, var i alt
Fald ogsaa, at Vinkelfligene bøjede lo-
kalt ud. Om dette sidste nu er Aarsag
om den lokale Udbøjning var en Følge
af, at Materialets Tryk-Flydegrænse var naaet, saa Tallene
betyder Materialets Tryk-Flydegrænse, er naturligvis usikkert,
men ikke usandsynligt. — Betragter man dem som Flydegrænse
for Materialet, maa man dog erindre, at de er en Slags Gennem-
snitsværdier for hele Vinkeljærnstværsnittet og derfor ikke di-
rekte kan sammenlignes med Træk-Flydegrænserne ovenfor, der
er fundne med Fladjærns^Strimler, skaarne ud af Vinkelfligene
nærmest ude ved de frie Kanter; saaledes som Valsningen fore-
gaar, vil Flydegrænsen altid være noget højere for Materialet
inde ved Vinkelspidsen.
Spørgsmaalet om disse Flydegrænser er nemlig ikke uden
Interesse tor Søjleproblemet. Vil man opstille Beregningen for
en centralt paavirket Søjle ud fra den Betragtning, at man skal
lage Hensyn lil de lorskellige i Virkeligheden optrædende Mangler