Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning
År: 1913
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 87
UDK: 625.1L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
ad Den foreslaaede nye Styrelsesform.
Det fremgaar af det foran anførte, at den foreslaaede Styrelsesform har
4 Led, medens den nuværende kun har 3 (Ministerium, Generaldirektion og
stedlig Ledelse). Udvalgets Forslag synes altsaa ikke at være i Overensstem-
melse med dets egen Mening om „en bedre Styrelsesform“, saaledes som denne
er nærmere bestemt under Pkt. 1 i de i Udvalgsbetænkningen Side 6 opstillede
vejledende Synspunkter, og som man ganske kan tiltræde, idet enhver Admini-
stration bør søges styret med saa faa Instanser som muligt.
Ej heller synes Udvalget at have taget Hensyn til, at Danmark er et
lille Land, hvis Statsbanenet ikke har et større Omfang, end hvad der f. Eks.
er henlagt under en enkelt preussisk Jernbanedirektion. Den Distrikts- eller
Direktionsinddeling af Jernbanenettet, der paakræves i Lande som Preussen og
Østerrig, og som i de senere Aar er optaget af Sverige og Bayern, er derfor
ikke alene unødvendig, men ganske forkastelig, naar lalen er om Statsbanerne
i Danmark. Det er en kendt Sag, at man opnaar den billigste Jernbanedrift
ved en passende centraliseret Styrelsesform, og det vil derfor være urigtigt at
efterligne de store Landes Jernbaneordning, hvor den stærke Decentralisering
med mange Distrikter eller Direktioner er fremkaldt derved, at det støder paa
uovervindelige Vanskeligheder fra et enkelt Centralsted at føre et virksomt Over-
tilsyn med Udførelsen af den daglige Tjeneste paa et Jernbanenæt, der tæller
adskillige Tusinde Kilometer. Det maa nemlig erindres, at cle danske Statsbanei
kun omfatter ca. 1,950 km, medens de preussiske Statsbaners samlede Udstræk-
ning er ca. 38,000 (i 1911) og de bayerske ca. 8,000 km. Det svenske Stats-
banenet udgør ganske vist kun ca. 4,500 km, mon til (Tengæld strækket det sig
over et i Sammenligning med det danske Statsbaneomraade uhyre Areal ; saa-
ledes er f. Eks. Afstanden ad korteste Vej mellem Trälleborg og Riksgränsen
ca 2,000 km, medens den største Afstand mellem to Punkter paa de danske
Statsbaner er ca. 600 km.
Inden man gaar over til en nærmere Omtale af de enkelte Led i den
foreslaade Administrationsordning, mener man ogsaa at burde bemærke, at Ud-
valget gør sig skyldig i en Misforstaaelse, naar det paa Side 5 i sin Betænkning
udtaler, at „Betingelserne for en hensigtsmæssig Drift af Statsbanerne i høj
Grad*} er afhængig af den ved Lovgivningen fastsatte Styrelsesform“. Dette er
nemlig i Virkeligheden kun Tilfældet i mindre Grad. Der er saaledes i den af
Udvalget foreslaaede Organisation intet, der sikrer imod, at man ved Anlæg og
Anskaffelser udsøger „de kostbareste Materialier, de mest monumentale Konstruk-
tioner og det mest bekostelige Befordringsmateriel«, hvad Udvalget advarer imod.
Heller ikke er der ved den nye Styrelsesform budt nogensomhelst Garanti for, at
Virksomheden ledes simpelt og uden Omsvøb. Alt dette er nemlig Forhold, der
ikke kan ordnes ved Lovbestemmelser, men er afhængig af, at man faar de rette
Mænd paa de rette Pladser, Mænd med Evne og Villie til at administrere øko-
nomisk og lidet omstændeligt.
) fremhævet her.