ForsideBøgerErklæring Fra Generaldire…1911 Afgivne Betænkning

Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning

År: 1913

Forlag: J. H. Schultz A/S

Sted: København

Sider: 87

UDK: 625.1L

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
7 ad Den foreslaaede nye Styrelsesform. Det fremgaar af det foran anførte, at den foreslaaede Styrelsesform har 4 Led, medens den nuværende kun har 3 (Ministerium, Generaldirektion og stedlig Ledelse). Udvalgets Forslag synes altsaa ikke at være i Overensstem- melse med dets egen Mening om „en bedre Styrelsesform“, saaledes som denne er nærmere bestemt under Pkt. 1 i de i Udvalgsbetænkningen Side 6 opstillede vejledende Synspunkter, og som man ganske kan tiltræde, idet enhver Admini- stration bør søges styret med saa faa Instanser som muligt. Ej heller synes Udvalget at have taget Hensyn til, at Danmark er et lille Land, hvis Statsbanenet ikke har et større Omfang, end hvad der f. Eks. er henlagt under en enkelt preussisk Jernbanedirektion. Den Distrikts- eller Direktionsinddeling af Jernbanenettet, der paakræves i Lande som Preussen og Østerrig, og som i de senere Aar er optaget af Sverige og Bayern, er derfor ikke alene unødvendig, men ganske forkastelig, naar lalen er om Statsbanerne i Danmark. Det er en kendt Sag, at man opnaar den billigste Jernbanedrift ved en passende centraliseret Styrelsesform, og det vil derfor være urigtigt at efterligne de store Landes Jernbaneordning, hvor den stærke Decentralisering med mange Distrikter eller Direktioner er fremkaldt derved, at det støder paa uovervindelige Vanskeligheder fra et enkelt Centralsted at føre et virksomt Over- tilsyn med Udførelsen af den daglige Tjeneste paa et Jernbanenæt, der tæller adskillige Tusinde Kilometer. Det maa nemlig erindres, at cle danske Statsbanei kun omfatter ca. 1,950 km, medens de preussiske Statsbaners samlede Udstræk- ning er ca. 38,000 (i 1911) og de bayerske ca. 8,000 km. Det svenske Stats- banenet udgør ganske vist kun ca. 4,500 km, mon til (Tengæld strækket det sig over et i Sammenligning med det danske Statsbaneomraade uhyre Areal ; saa- ledes er f. Eks. Afstanden ad korteste Vej mellem Trälleborg og Riksgränsen ca 2,000 km, medens den største Afstand mellem to Punkter paa de danske Statsbaner er ca. 600 km. Inden man gaar over til en nærmere Omtale af de enkelte Led i den foreslaade Administrationsordning, mener man ogsaa at burde bemærke, at Ud- valget gør sig skyldig i en Misforstaaelse, naar det paa Side 5 i sin Betænkning udtaler, at „Betingelserne for en hensigtsmæssig Drift af Statsbanerne i høj Grad*} er afhængig af den ved Lovgivningen fastsatte Styrelsesform“. Dette er nemlig i Virkeligheden kun Tilfældet i mindre Grad. Der er saaledes i den af Udvalget foreslaaede Organisation intet, der sikrer imod, at man ved Anlæg og Anskaffelser udsøger „de kostbareste Materialier, de mest monumentale Konstruk- tioner og det mest bekostelige Befordringsmateriel«, hvad Udvalget advarer imod. Heller ikke er der ved den nye Styrelsesform budt nogensomhelst Garanti for, at Virksomheden ledes simpelt og uden Omsvøb. Alt dette er nemlig Forhold, der ikke kan ordnes ved Lovbestemmelser, men er afhængig af, at man faar de rette Mænd paa de rette Pladser, Mænd med Evne og Villie til at administrere øko- nomisk og lidet omstændeligt. ) fremhævet her.