Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning
År: 1913
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 87
UDK: 625.1L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
ÏEKNISK BIBLIOH
Danmarh tekniske Mijskole
svares paa Grundlag af fremmede Baners Tariffer eller efter Brevveksling med
udenlandske Baner. Alle Forespørgsler af almindelig Art fra private afgives
som Hovedregel til Stationerne til direkte Besvarelse.
Med Hensyn til dette Kontors fremtidige Forretningsomraade foresi aar 2det Taril-
Udvalget, at alle Sager af nogen Betydning vedrørende Erstatning for bort- kontor,
kommet, forsinket og beskadiget Gods eller Kreaturer bør henlægges herunder,
medens Forholdet nu er det, at Trafikbestyrerne kan afgøre visse Erstatnings-
sager, som drejer sig om Værdier under 50 Kr.; til Gengæld skulde 2det Tarif-
kontor frigøres for et ikke ringe Antal mindre Sager.
Dette forklares nærmere derhen, at dels Sager, der kun angaar ubetyde-
lige Værdier, f. Eks. Beløb indtil 10 Kr., dels Sager vedrørende lokale Forsen-
delser til Værdi af f. Eks. ikke over 50 Kr., hvori Spørgsmaalet om Statsbanernes
Ansvarsfrihed eller Erstatningspligt er utvivlsom, og hvori Erstatningens Ud-
maaling heller ikke giver Anledning til Tvivl, skal behandles af Modtagelses-
stationen eventuelt efter Konference med Afsendelsesstationen. ,
For de Sager, dei, herefter skulde tilfalde 2. Tarifkontor til Behandling,
antyder Udvalget derhos Betimeligheden af en simplere Forretningsgang end den
hidtil anvendte og anfører til Støtte herfor, at der for Tiden, selv til Bedøm-
melse af højst ubetydelige Erstatningssager, søges alt for vidtløftige og unødigt
bekostelige Oplysninger. Dette er imidlertid ikke rigtigt.
Naar det blot er muligt, afgøres nemlig enhver Erstatningssag paa
Grundlag af en Rapport, indeholdende en Meddelelse fra Modtagelsesstationen
om Skadens Art og Omfang og med Paategning fra Afsendelsesstationen om,
at Godset er indleveret uden eller med de og de Mangler. Naar der indhentes
yderligere Erklæringer, og Sagen gøres til Genstand for nærmere Undersøgelse,
er det enten, fordi de indkomne Oplysninger er mangelfulde, eller ogsaa sker
det i Publikums Interesse. Der kan saaledes være Tale om, at der er udvist
Skødesløshed fra Personalets Side ved Godsets Behandling, eller at dette er be-
handlet paa urigtig Maade, at uvedkommende liar borttaget noget af Indholdet,
eller at Godset unødigt er blevet forsinket m. m. Hvis man undlod at foretage
nærmere Undersøgelse i saadanne Tilfælde, vilde Følgerne heraf meget hurtigt
vise sig i Form af en voksende Ligegyldighed med Hensyn til Godsets Behand-
ling m. v. og en deraf følgende Stigning paa Erstatningskontoen, som hverken
Korsenderne eller Banerne kunde være tjent med. Paa dette Omraade bør der
derfor næppe ske nogen Forandring; derimod kan man maaske i noget højere
Grad end nu undlade at bruge Stationernes nærmeste foresatte som Mellemled,
naar Erklæringer ønskes i Sagerne. Dog vil det, jfr. det oven anførte, være
rigtigt i adskillige Tilfælde at lade vedkommendes foresatte se Sagen, ligesom
det iøvrigt ikke altid ved Sagens Indgang kan ses, hvilke Tjenestemænds Erklæ-
ringer der udkræves. Det vil da i Regelen være det mest hensigtsmæssige at sende
Sagen til Erklæring hos vedkommende overordnede Myndighed.
Med Hensyn til at lade Stationerne selv behandle en Del af Erstatnings-
sagerne skal man bemærke, at Sager, der angaar fremmede Baner, af Hensyn
til de bestaaende Aftaler om Fordelingen og for Udlandets Vedkommende af
Hensyn til Brevvekslingen med Afsendelsesstationen ubetinget ikke bør behandles
af Stationerne, dels fordi Fordelingsreglerne ofte er indviklede og vil kunne for-
volde Stationerne meget Bryderi, dels fordi man ikke kan kræve af disse, at de