ForsideBøgerErklæring Fra Generaldire…1911 Afgivne Betænkning

Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning

År: 1913

Forlag: J. H. Schultz A/S

Sted: København

Sider: 87

UDK: 625.1L

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
O1 co den større Handlefrihed. I Virkeligheden er der ingen Grund til at stille denne Tjenestemand mere selvstændigt end under den nuværende Ordning og foretage det af Udvalget foreslaaede Skridt hen imod en særlig Søfartsafdeling, for hvis Nødvendighed der ikke er ført nogetsomhelst Bevis, og som i alt Fald vil blive ret kostbar. Derimod vilde man anse det for rigtigt, om alt vedrørende Sø- farten blev henlagt under een Afdeling, og at der i den Anledning under ved- kommende Direktør ansattes en Skibsinspektør og en Skibsingeniør, som gjordes ligestillede, hvorefter det maatte blive vedkommende Direktørs Sag at træffe nærmere Bestemmelser om Ordningen af det nødvendige Samarbejde mellem disse to Tjenestemænd. Det er imidlertid et Spørgsmaal, om man bør henlægge Søfartstjenesten under Trafik- eller Maskinafdelingen, og Afgørelsen heraf maa nærmest bero paa, om man anser den trafikale eller den maskintekniske Del af Tjenesten for den væsentligste. ad Distriktsledelsen. Distrikts- Paa Jernbaner med et Omraade som de danske Statsbaners er det den ledelsen, almindelige Ordning, at Ledelsen og Tilsynet med den daglige Tjeneste varetages af Inspektioner eller Sektioner (Trafik-, Bane- og Maskinsektioner ni. v.)> medens Principeme for Ledelsen fastslaas og Overtilsynet med Tjenestens Udførelse ud- øves af en Generaldirektion. Denne Ordning findes blandt andet paa .Rigsjern- banerne i Elsass-Lothringen, paa de wiirttembergske og de badensiske Statsbaner, og det er sikkert den mest økonomiske Ordning ved Statsbanedrift, naar Ba- nernes Størrelse tilsteder den. Derimod egner den sig afgjort ikke for store Statsbaneomraader. Her maa man i Steden for een Generaldirektion, paa hvil- ken Overledelsen — og Overtilsynet — hviler, anvende flere eller færre over- ordnede Direktioner eller Distrikter, og denne Ordning er, hvor den findes i Brug, saaledes kun et Udtryk for, at i det paagældende Land liar Statsbanerne et saadant Omfang, at Overtilsynet med den daglige Ledelse og de i Forbindelse hermed staaende Forretninger ikke med Fordel kan ske fra eet, men maa ske fra flere Centralsteder. Derfor er f. Eks. de bayerske Jernbanedirektioner liver især indrettede paa samme Maade som en preussisk Jernbanedirektion o: den ledes af en Præsident, der til sin Medhjælp har den fornødne Stab af Over- regeringsraader, Regerings- og Bygningsraader — saakalclte Referenter — og et stort Hjælpepersonale indordnet i Kontorer. I Sverige er Distrikterne organi- serede paa en noget lignende Maade; de forestaas af en Distriktschef, der til Hjælp har en Trafikdirektør, en Banedirektør, en Maskindirektør og en Distrikts- sekretær hver med sit Kontorpersonale. Det behøver næppe nogen nærniere Paavisning, at on Deling af Overtil- synet paa den anførte Maade gør den paagældende Administration kostbar, men hertil kommer, at der stedse over Distrikterne maa sættes en stærk øverste Sty- relse for at tilvejebringe den nødvendige Enhed i Landets Jernbanedrift. Man vil da ogsaa baade i Sverige og i Bayern finde kraftige Organer overordnet Di- strikterne (Direktionerne). I Sverige er der som foran bemærket i den Kgl. Järnvägsstyrelse, der for de fleste Sagers Vedkommende har direkte Referat til