Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning
År: 1913
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 87
UDK: 625.1L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
O1
co
den større Handlefrihed. I Virkeligheden er der ingen Grund til at stille denne
Tjenestemand mere selvstændigt end under den nuværende Ordning og foretage
det af Udvalget foreslaaede Skridt hen imod en særlig Søfartsafdeling, for hvis
Nødvendighed der ikke er ført nogetsomhelst Bevis, og som i alt Fald vil blive
ret kostbar. Derimod vilde man anse det for rigtigt, om alt vedrørende Sø-
farten blev henlagt under een Afdeling, og at der i den Anledning under ved-
kommende Direktør ansattes en Skibsinspektør og en Skibsingeniør, som gjordes
ligestillede, hvorefter det maatte blive vedkommende Direktørs Sag at træffe
nærmere Bestemmelser om Ordningen af det nødvendige Samarbejde mellem
disse to Tjenestemænd. Det er imidlertid et Spørgsmaal, om man bør henlægge
Søfartstjenesten under Trafik- eller Maskinafdelingen, og Afgørelsen heraf maa
nærmest bero paa, om man anser den trafikale eller den maskintekniske Del af
Tjenesten for den væsentligste.
ad Distriktsledelsen.
Distrikts- Paa Jernbaner med et Omraade som de danske Statsbaners er det den
ledelsen, almindelige Ordning, at Ledelsen og Tilsynet med den daglige Tjeneste varetages
af Inspektioner eller Sektioner (Trafik-, Bane- og Maskinsektioner ni. v.)> medens
Principeme for Ledelsen fastslaas og Overtilsynet med Tjenestens Udførelse ud-
øves af en Generaldirektion. Denne Ordning findes blandt andet paa .Rigsjern-
banerne i Elsass-Lothringen, paa de wiirttembergske og de badensiske Statsbaner,
og det er sikkert den mest økonomiske Ordning ved Statsbanedrift, naar Ba-
nernes Størrelse tilsteder den. Derimod egner den sig afgjort ikke for store
Statsbaneomraader. Her maa man i Steden for een Generaldirektion, paa hvil-
ken Overledelsen — og Overtilsynet — hviler, anvende flere eller færre over-
ordnede Direktioner eller Distrikter, og denne Ordning er, hvor den findes i
Brug, saaledes kun et Udtryk for, at i det paagældende Land liar Statsbanerne
et saadant Omfang, at Overtilsynet med den daglige Ledelse og de i Forbindelse
hermed staaende Forretninger ikke med Fordel kan ske fra eet, men maa ske
fra flere Centralsteder. Derfor er f. Eks. de bayerske Jernbanedirektioner liver
især indrettede paa samme Maade som en preussisk Jernbanedirektion o: den
ledes af en Præsident, der til sin Medhjælp har den fornødne Stab af Over-
regeringsraader, Regerings- og Bygningsraader — saakalclte Referenter — og et
stort Hjælpepersonale indordnet i Kontorer. I Sverige er Distrikterne organi-
serede paa en noget lignende Maade; de forestaas af en Distriktschef, der til
Hjælp har en Trafikdirektør, en Banedirektør, en Maskindirektør og en Distrikts-
sekretær hver med sit Kontorpersonale.
Det behøver næppe nogen nærniere Paavisning, at on Deling af Overtil-
synet paa den anførte Maade gør den paagældende Administration kostbar, men
hertil kommer, at der stedse over Distrikterne maa sættes en stærk øverste Sty-
relse for at tilvejebringe den nødvendige Enhed i Landets Jernbanedrift. Man
vil da ogsaa baade i Sverige og i Bayern finde kraftige Organer overordnet Di-
strikterne (Direktionerne). I Sverige er der som foran bemærket i den Kgl.
Järnvägsstyrelse, der for de fleste Sagers Vedkommende har direkte Referat til