Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning

to paagældende ikke er til Stede uafbrudt i den Tid, Stationen er aaben, hvad Garderobepasningen kræver. Den nuværende Indehaver af Arbejdet holder til Stadighed 3, undertiden 4 Kvinder til Hjælp. Man vil stadig have sin Opmærksomhed henvendt paa Garderoberne og navnlig sørge for, at der ved Ny- og Ombygninger stilles Krav om gode og hen- sigtsmæssige Garderobeforhold. Paa Side 92 i Betænkningen liar Udvalget fundet Anledning til at frem-Statsbanernes drage Ønskeligheden af, at der som Bidrag til Dækning af Udgifterne ™lrøren'\,eDX7a<’«’<>r. Depoterne for glemte Sager paalægges Ejerne af glemte og tabte Sager, som begæres udleverede, at udrede til Statsbanerne som Vederlag for Stigernes Op- bevaring m. v. en Afgift, der foreslaas fastsat til 25 Øre pr. Stykke. Man har adskillige Gange haft dette Spørgsmaal under Overvejelse, men er stadig kommet til det Resultat, at Statsbanerne bør stille sig ligesaa velvillig over for sme glemsomme Kunder som større private Forretninger. Saa vidt vides opkræver heller ikke Politiet noget Vederlag for Opbevaring af fundne Sager. Udvalget udtaler (se Betænkningen Side 93), at det ikke skønner, at ResUwa- Statsbanernes Administration er paa den rette Vej, naar man, som sket i de gtats. senere Aar, udbyder ledige Restaurationer uden at angive den Lejesum, dei |,aiieriie> forlanges, men lader de lysthavende byde som ved en Auktion. Man er i Modsætning hertil af den Anskuelse, at der for Tiden ikke er nogen anden Vej at gaa, naar der ikke skal tabes Værdier for Statsbanerne. Først naar Restauratørernes Bogføringspligt overalt er bleven gennemført, og man derigennem faar Adgang til at danne sig et nogenlunde paalideligt Skøn over Forretningsomsætningen, vil man have det fornødne Grundlag til, som Be- tænkningen forudsætter, ved Udbydelsen at angive den Leje, man maa forlange af Restaurationen. , Udbydelsen bør da vistnok ske saaledes, at man foruden den faste Leje betinger sig en vis Procent af den Del af Bruttoomsætningen, der overskrider det Beløb, man har lagt til Grund ved Beregningen af den faste Leje. Man vil paa denne Maade blive friere stillet i sit Valg mellem Tilbyderne end nu, hvor Tilbudets Størrelse nødvendigvis maa spille en meget væsentlig Rolle. Naar Udvalget savner Ensartethed, skal man gøre opmærksom paa, at den nuværende Fremgangsmaade kun er nogle Aar gammel og af humane Hensyn ikke har kunnet gennemføres overalt, da man i saa Fald maatte have opsagt flere gamle Restauratører. løvrigt skal man bemærke, at Formanden for Hotel- og Restauratør- foreningen har vist Statsbanerne den Forekommenhed at vejlede dem ved Bort- givelsen af de vigtigste Restaurationer, og man er saaledes allerede mde paa den i Betænkningen angivne Vej: at benytte sagkyndig Vejledning, naar det gælder Bortgivelsen af større Restaurationer. I Betænkningen hedder det endvidero, at man mener <it burde henlede Opmærksomheden paa Betydningen af, at der føres et virkeligt sagkyndigt Tilsyn med de Restaurationer, der i særlig Grad kan ventes besøgt af Udlændinge. Man deler ikke her denne Anskuelse. Paa de paagældende Ruter færdes daglig saa mange af Statsbanernes Embedsmænd og Folk, der kommer i Be- røring med dem, at man til enhver Tid vil kunne være fuldstændig klar over, hvorledes Restaurationen føres. Man tror ikke som Udvalget, at et fagkyndigt Tilsyn, der ikke alene skulde være kontrolerende, men ogsaa vejledende, kun vil