Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning
År: 1913
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 87
UDK: 625.1L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
heden paa, at dette forudsætter, at hver Station i Landet er bekendt med samt-
lige Overenskomster om Vognmandskørsel, hvis Antal som oplyst i Betænknin-
gens Bilag 42 for Tiden er over 60. Hvor dernæst Betalingen er forskellig i
de forskellige Kørselsdistrikter, der omfattes af samme Overenskomst, vil det
være nødvendigt, at Afsendelsesstationen har et Kendskab til de lokale Forhold
paa Modtagelsesstedet, som ikke altid vil kunne være til Stede. Endelig skulde
hver Station ogsaa vide Besked med, hvilke Modtagere paa de forskellige Sta-
tioner, der har anmeldt selv at ville afhente Stykgodssendinger. Disses Antal
udgør alene for Kjøbenhavns Vedkommende ca. 2,000.
Som det vil ses, vil Foranstaltningens Gennemførelse være omstændelig
og medføre et omfattende Skriveri. Det er næppe heller et almindeligt Ønske
hos Korsenderne at kunne betale de omtalte Gebyrer forud, eftersom der ingen-
sinde tidligere for Statsbanerne har været fremsat Ønsko i denne Retning.
Garderober Udvalget er af den Mening (se Betænkningen Side 91), at der fra Stats-
ved Statio- banernes Side er skænket G-arderobespørgsmaalet for ringe Opmærksomhed.
nerne- Som det fremgaar af den Side 254 i Bilagene til Betænkningen som Nr. 42
aftrykte Skrivelse, har det flere Gange været under Overvejelse at forlange Af-
gift af Garderoberne, men Spørgsmaalet er strandet paa de Fordringer, som
muligt da vilde opstaa med Hensyn til disses mere tidsmæssige Indretning. Man
maa nemlig erindre, at Trangen til Garderober paa Stationerne først lidt efter
lidt er opstaaet, og da der oprindelig ikke har været indrettet Rum til Garde-
robebrug paa Stationerne, har man inaattet tilvejebringe dem rent provisorisk,
hvor man kunde finde en Plads eller indrette et Aflukke. Men selv hvor pas-
sende Ruin er tilvejebragte, kan Indtægten af Garderobevirksomheden dog være
saa ringe, at man ikke mener at kunne lade Indehaverne svare nogen Afgift.
Da Spørgsmaalet for et Par Aar siden blev drøftet, gav f. Eks. Østerbro Station
følgende Oplysninger:
„Et specificeret Regnskab for Aaret 1. September 1910—31. Oktober 1911
vedlægges, hvorefter Forpagterens Nettofortjeneste dette Aar andrager 1868 Kr.
I Betragtning af den Risiko, der er forbundet meel at drive en saadan Garderobe,
samt under Hensyn til, at Indtægten mulig ogsaa kan være forskellig de enkelte
Aar, mener man ikke, at der er Anledning til at foreslaa nogen Afgift udover
den allerede nu stipulerede Leje af Lokalet — 100 Kr. —, og under alle Om-
stændigheder anser man det for rettest, at Spørgsmålet stilles i Bero, indtil
nogen Erfaring indvindes om, hvorledes Forholdene vil stille sig efter Lokale-
forandringen ved Stationens Ombygning.“
Med Hensyn til de af Udvalget særlig nævnte Stationer, Aalborg og
Aarhus, oplystes ved samme Lejlighed følgende:
I Aalborg er Garderobeholdet, der antages at give ca. <800 Kr. i aarlig
Bruttoindtægt, overdraget samme Person, som udfører Renholdelsesarbejdet, og
dette faas i den Anledning udført særlig billigt, nemlig for 110 Kr. maanedlig.
I Aarhus H. er en Del af Renlioldelsesarbejdet forenet med Garderobeholdet,
der antages at give en tilsvarende Bruttoindtægt som i Aalborg. Hvis Garde-
robeholdet skulde drives særligt, formenes Renholdelsesudgiften at ville stige
med ca. 400 Kr. aarlig. Det bemærkes herved, at Renholdelsesarbejdet er meget
betydeligt, idet Forhallen fejes flere Gange daglig, ligesom Ventesalene, Dame-
værelset og Toilettet afstøves og fejes mindst to Gange daglig. Det vil derhos
være ret vanskeligt at faa udført dette Arbejde tilfredsstillende, saafremt den