Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning
År: 1913
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 87
UDK: 625.1L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
o
te
Baade det svenske, det norske og det danske Bureau i Berlin er saaledes direkte
underlagte Lederen af de paagældende Landes Persontarifvæsen, og dette er
utvivlsomt den rette Ordning. Sagen er nemlig, at disse Bureauer, hvis Opgave
er i størst mulige Omfang og ved mange forskellige Midler, derunder i første
Række en omfattende og alsidig Reklamering, at drage en Turiststrøm til de
respektive Lande, efter Sagens Natur i den daglige Drift maa være ret frit stil-
lede, medens de paa den anden Side maa staa i et intimt og umiddelbart For-
hold til den eller de Myndigheder i Hjemlandet, hvorunder de nærmest hører.
At dette for Danmarks og det danske Berlin-Bureaus Vedkommende er ble ven
Statsbanernes Regnskabsafdeling, har sin naturlige Grund dels deri, at denne
Afdeling i en lang Aarrække har forestaaet Statsbanernes Reklamevæsen, for
hvis Virksomhed Berlin-Bureauet nu er bleven et Slags Hovedorgan, dels i, at
den Styrelsesafdeling, hvis Fag er Banernes Tarifvæsen, Revision og hele Øko-
nomi bedst kan udøve Tilsyn med Bureauets Kassevæsen, Billetbeholdning m. v.
Det maa blive denne Statsbanemyndigheds Sag at lægge Planerne foi
JKeise- og Reklamebureauets Virksomhed i de store Træk,, at sørge for, at de til
dets Drift nødvendige Pengemidler er til Stede, at godkende dets Budget, at
drage Omsorg for, at der afsluttes de fornødne Overenskomster med fremmede
Befordringsstyrelser om Salg af disses Billetter og mulig anden Repræsentation,
at ordne de ofte indviklede Afregningsforhold o. m. m., ligesom Hjemlandets
Myndighed i det hele maa være den, livem det tilfalder at ordne Bureauets For-
hold til alle Autoriteter, sørge for Aftaler med hjemlige Turistforeninger om
muligt Samarbejde og endelig udøve det overordnede Tilsyn med Bureauets Penge-
og Regnskabsvæsen, dets Billetbeholdninger og paa mangfoldige andre Omraader
bistaa Bureauet under dets Arbejde.
Men indenfor denne Ramme bør et Bureau af denne Art kunne bestride
sin daglige Drift saa fritstillet som muligt, og dets Virksomhed vil da som Regel
være omfangsrig nok, idet den bestaar i Billetsalg baade til Rejsende og til frem-
mede Bureauer, i Reklamering i vid Udstrækning baade ved Indrykning af Ar-
tikler off Annoncer i udenlandske Aviser og Tidsskrifter, i Fordeling af al e Slags
Tryksager og Anbringelse af Reklameplakater, endvidere i udstrakt V ejledmng
af Publikum, i Indledning af og fortsat Samarbejde med andre Rejsebureauer og
udenlandske Turistforeninger m. v. og i Forening med og som Følge at alt dette
en omfattende Brevveksling og et ikke ubetydeligt Bogholderi. Jo friere og mere
selvstændigt Bureauet kan arbejde paa disse forskellige E ormer for Udfylde sen
af dets Opgaver, desto bedre er âet. For Sveriges Vedkommende er Forholdet
det, at det svenske Bureau til en vis Grad drives af „lunsttiaük oibundet i
Sverige og Styrelsen for de svenske Statsbaner i Forening og paa en Maade, der
sikrer Bureauet dets økonomiske Uafhængighed, samtidig med, at det nyder alle
Fordelene ved en Overledelse og Tilsyn fra Statsbanestyrelsens bide Naar man
ikke for Danmarks Vedkommende har kunnet ordne sig paa denne Maade med
Hensyn til vort Bureau i Berlin, er Grunden den, at den danske 1 uristforenmg
ikke er saa velordnet eller har en saadan Indflydelse som det svenske Turistt,ra-
fikförbund, der raader over store Midler. Et Samarbejde med Turistforeningen
kan saaledes ikke faa den Betydning som ønskeligt var, og om at faa økonomisk
Støtte til Bureauet i Berlin fra Foreningens Side er der aldeles ikke lale; den
anden større danske Forening af turistinteresserede, „Foreningen til B remme at
Turistbesøget i København“ er af saa lokal Art, at man ikke fra dens bide har