Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning

70 Endelig skal Stationerne efter Forslaget indsætte deres overflødige Kasse- beholdninger i de lokale Banker eller Sparekasser i Steden for som nu at ind- sende dem til Kassekontorerne, medens de Stationer, ved hvilke der ikke findes Bank eller Sparekasse, skal indbetale til en nærliggende større Station, der har Bankforbindelse, og som da afregner baade for sig og for de mindre Stationer overfor Distriktsbogholderiet. Ogsaa dette Forhold maa foranledige Personalforøgelse paa de Stationer, som skal modtage Indbetalingerne fra de smaa Stationer — alene Indbetalingen i vedkommende Bank og Overbringerens Afventning af Bankens Eftertælling af Pengene, som for en stor Del vil bestaa af Smaamønt, vil Landet over lægge Beslag paa en Arbejdstid, som kunde finde bedre Anvendelse paa andre Felter. For Tiden afgøres disse Indbetalinger med kun to Banker. Den foreslaaede Ordning vil endvidere medføre et Ilentetab ved de sta- dige Overførsler fra de lokale Banker til Hovedbankerne, og de førstnævnte vil maaske heller ikke give saa høj en Rente som de sidstnævnte paa Grund af, at de indsatte Penge hurtigt vil gaa ud igen uden nogetsomhelst Varsel. Man an- tager, at den Udgift, der vil medgaa til Personalforøgelse paa Stationerne ved de Bogholderi- og Kassearbejder, som tænkes henlagte til disse, vil overstige Ar- bejdsbesparelsen i Hovedbogholderiet og Kasserne med mindst 50,000 Kr. — ja, maaske med 100,000 Kr. En meget væsentlig Ulempe er endelig den, at Statsbanernes Pengebe- heholdning bliver spredt i en Mængde smaa Bankbeholdninger, og dette vil atter have tilfølge, at Pengebeholdningen maa blive større, end den vilde blive ved den nu bestaaende Ordning, hvor Pengene væsentligst er samlede i to Banker. Særligt om Vinteren, da Indtægterne er forholdsvis smaa, vil denne Spredning kunne føre følelige Ulemper med sig. Dertil kommer, at Hovedbog- holderiet aldrig vil kunne være paa det rene med, hvor store Summer der kan raades over paa et bestemt givet Tidspunkt, da baade Distriktscheferne og Sta- tionerne skal have Ret til umiddelbart at trække paa Bankerne, og Hovedbog- holderiet maa derfor paa bedste Beskub træffe sine Dispositioner, f. Eks. naar der i pengeknappe Tider maa skaffes Penge fra Statskassen. At Distrikts- cheferne og Stationerne skal kunne trække paa Bankerne — en Foranstaltning, paa hvilken man i det hole maa se med stor Betænkelighed — vil ogsaa med- føre, at der maa sørges for, at der nu virkelig ogsaa er Penge nok i alle Banker, og dette vil atter medføre, at Bank beholdningerne maa blive forholdsvis store, og at der maa lades større Beløb tilbage end nu, naar der foretages Ind- betaling til Statskassen af Statsbanernes overskydende Penge. Er der ikke Penge til Stede i de lokale Banker, naar Distriktscheferne og Stationerne skal bruge dem, maa der altsaa ske Overførsel til dem fra Hovedbankerne, hvilket vil medføre baade meget Skriveri og Forsinkelse af Udbetalingerne. I det hele taget vil vistnok Overførelsen fra Hovedbankerne til de lokale Banker blive lige saa livlig som omvendt, Daglig Færd- Udvalget anser Stationernes daglige Færdselsrapport for overflødig — i selsrapport hvert Fald i dens nuværende Form og Omfang — og foreslaar, for saa vidt den overhovedet ønskes bibeholdt, en mere summarisk affattet Oversigt. Af Betænkningen fremgaar, at efter Udvalgets Mening skal Færdselsrap- porten være Revisionen til Hjælp ved Skøn over Kassernes daglige Tilstand, Be- holdningernes Størrelse og lignende. Dette er rigtigt, men Færdselsrapporten tjener ogsaa andre Formaal, navnlig er den et Hjælpemiddel ved Stationernes daglige