Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning

84 Henblik paa deres Foreninger kan indrømme den eventuelle nye Kasse Tilsyn mod fast Honorar, da Sygekassens hele økonomiske Basis i modsat Fald vil blive fuld- stændig forrykket; endelig maa der ved Forhandling med Jernbanelægeforeningerne skaffes Klarhed over disses Standpunkt i den ommeldte Henseende. — Det bør her bemærkes, at Ophævelsen af de bestaaende Sygekasser ogsaa derved vil støde paa store Vanskeligheder, at disse tillige er Begravelseskasser, over for hvilke Inter- essenterne staar med velerhvervet Ret til engang i Tiden at faa Begravelseshjælp. Det turde derfor medføre saa store praktiske Vanskeligheder at hæve de bestaaende Kasser paa een Gang, at man muligt maatte foretrække at lade dem uddø ved at standse Tilgang, men at dette vil være et stort Tab for alle Etatens ansatte, særlig for dem, der ikke kan komme i anerkendte Sygekasser, vil formentlig alle være enige om. Udvalget anser det fremdeles for en nødvendig Forudsætning for, at den nye, fælles Sygekasse kan blive økonomisk befæstet, at Interessenterne gøres direkte interesserede i Kassens Økonomi, og at der paalægges dem Ansvar for Kassens Ledelse derigennem, at den faar Selvstyre. Hertil skal man bemærke, at Statsbanernes Sygekasser jo i Virkeligheden allerede nu har Selvstyre, idet den af Generaldirektøren valgte Formand kun har een Stemme inden for Bestyrelserne, saaledes at hans Stemme kun er afgørende i Tilfælde af Stemmelighed. Generaldirektionen indser derfor ikke, at der økono- misk vil vindes noget ved yderligere at lade Bestyrelsen selv vælge sin Formand, og dertil kommer, at det dog — saa længe Staten giver et saa betydeligt Tilskud til Kasserne som nu — maa anses for ganske urimeligt, om Staten ikke gennem Generaldirektøren valgte Formanden, der skal lede Forhandlingerne. En anden Ordning vil ogsaa være utænkelig, saa længe det betydelige Arbejde ved Sygekasser- nes Kontorforretninger med Ekspeditionen af alle løbende Sager udføres af Stats- banerne, hvor et helt Kontor er beskæftiget dermed. Efter Generaldirektionens Formening vil man lettest og sikrest opnaa at gøre Medlemmerne interesserede i Kassens Økonomi ved at paalægge dem at betale en Del f. Eks. 1/5 af Udgiften til Medicin, saaledes som vedtaget af Repræsentant- skabet for den sjælland-falsterske Sygekasse. Det vilde derfor ligge nærmest, om Ministeriet vilde forlange en saadan Bestemmelse optaget i Statutterne for den jydsk-fynske Sygekasse — ogsaa under Hensyn til, at ensartede Regler bør være gældende for begge Kasser. Med Hensyn til den forholdsvis store Sygelighed blandt Statsbanernes Personale — paa hvilket Forhold Generaldirektionen alt længe har haft sin Op- mærksomhed henvendt — mener man, at en Bedring heri bedst vilde kunne opnaas ved Støtte fra Jernbanelægerne og gennem disses Samarbejde med Stationer, Værk- steder m. m. Men ogsaa i denne Henseende maa det tillægges Betydning, at Syge- kasserne er knyttede til Administrationen, der herigennem har Adgang til at træde i direkte Forbindelse med Jernbanelægerne, udstede Instrukser for dem o. s. v. At anvende valgte Tillidsmænd — som af Udvalget foreslaaet — til at føre Kontrol med de sygemeldtes Tilstand i Lighed med, hvad der er Tilfælde ved de statsaner- kendte Sygekasser, lader sig derimod utvivlsomt ikke gøre i en Etatskasse, hvortil alle Statsbanernes Tjenestemænd over hele Landet har Adgang. Indførelsen af en saadan Ordning vilde i øvrigt betyde en saa stor Ændring i Sygekassernes hele Karakter, at talrige Medlemmer, særlig blandt de højere lønnede, der ved deres forholdsvis store Bidrag støtter Kasserne og derved økonomisk hjælper med til deres fortsatte Bestaaen, vilde træde ud. At lade Tjenestemændene lide Afdrag i Lønningen under Sygdom, som