Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning

83 encl direkte Takster paa det paagældende Grundlag vilde berede dem, og det kan heller ikke ventes, at de Baner, som nu ikke har Statsbanernes Takster, vil stille sig velvilligt overfor Tanken om at antage disse Takster. Flertallet af de øvrige Privatbaner vil heller næppe vise sig begejstrede for en Plan, som uden Nødvendighed og uden paaviselig Fordel for dem paaligner dem et ikke helt ubetydeligt Fragttab. Nogen Nødvendighed for Planens Gennemførelse kan i Virkeligheden ikke paavises. Den nuværende rationelle Ordning af Takstforholdene virker fuldt ud tilfredsstillende. Kravet om en Reform har aldrig lydt fra Forsendernes Kreds, men er rejst af enkelte Privatbaner, der — saaledes som de sydfynske Jernbaner — kan vente sig en Fordel af en Omordning. Naar de sydfynske Jernbaner som eu medvirkende Grund til Forslagets Fremkomst anfører, at den foreslaaede Ordning vilde bringe de Privatbaner, som har flere Overgangspunkter til Statsbanerne, den Fordel, at Godset altid kunde sendes ad den korteste Vej, hvorved de private Baner i visse Tilfælde vilde faa en længere Transportstrækning, saa er dette rigtigt, men denne Fordel vil de paa- gældende Baner ogsaa kunne opnaa, uden at der af den Grund behøver at foretages en saa gennemgribende Ændring i de gennemgaaende Takster. Hvis nemlig disse Baner henvender sig hertil og fremsætter Ønsker om en forandret Ledelse af Godset i visse Tilfælde, vil man sikkert kunne enes om en Ordning, naar Privatbanerne vil bære det Fragttab, som opstaar ved Opretholdelsen af den Regel, at Forsenderen altid kun ska] betale den Fragt, der fremkommer ved Beregning ad den billigste Vej.« Statsbanernes Sygekasser. Ifølge Udvalgets egne Udtalelser byder Sygekasserne Statsbanernes Per-statsbanerne sonale et meget betydeligt Gode, som saa vidt muligt bør bevares, men samtidig Sygekasser, mener Udvalget, at der maa lægges afgørende Vægt paa, at de to bestaaende Syge- kasser for Personale ved Statsbanerne sammensluttes til een fælles Kasse med fri- villig Adgang for alle. Spørgsmaalet om en saadan Sammenslutning er — som Ministeriet bekendt — ikke nyt. Naar General direktionen allerede tidligere i Skrivelse af 17. December 1906, 27684, har maattet fraraade en saadan i og for sig nærliggende, ogsaa fra Administrationens Side ønskelig Ordning, da har Grunden hertil alene været den Stilling, som Jernbanelægerne har indtaget til dette Spørgsmaal, og dersom Læger- nes Synspunkt ikke senere maatte være ændret, vil Oprettelsen af en ny fælles Sygekasse, hvortil alle Statsbanernes Tjenestemænd skulde have Adgang, utvivl- somt være umulig. Lægerne er nemlig, som ofte fremhævet, kun gaaet med til vedblivende at behandle de ommeldte Sygekassers Interessenter efter samme Regler som hidtil under Hensyn til, at det drejer sig om gamle Etatskasser, om hvilke Lægerne har erkendt, at de paa ingen Maade kan sammenstilles med de statsaner- kendte Sygekasser. Hvis derfor Ministeriet, uanset dets Bestemmelse i Skrivelse af 31. Januar 1907, E 255, efter Udvalgets Forslag maatte ønske at tage den omhand- lede Sammenslutning under nærmere Overvejelse, vil det først og fremmest \ ære nødvendigt at faa Klarhed dels over, hvorvidt Lægerne overhovedet vil gaa med til, at alle Statsbanernes Tjenestemænd kan være i den nye, fælles Kasse, dels om, hvorvidt Lægerne nu — i Modsætning til, hvad de tidligere har hævdet — med