Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

97 lukkende ultrarøde Straaler, et noget tykkere ogsaa en Del røde; de kemiske Straaler — altsaa netop de, der dræbe Bakterier — gaa derimod næsten usvæk- kede ned til store Dybder; f. Eks. kan fotografiske Plader paavirkes langt nede i Genfersøens klare Vand. Hvor langt Lyset trænger ned afhænger selv- følgelig i høj Grad af, om Vandet er klart eller plumret. Buchner paaviste, at ganske lignende For- hold gælde for Bakterier, idet Lysets Paavirkning paa en Kultur ikke i paaviselig Grad formindskedes ved at denne sænkedes omtrent 2 Meter ned i Starn- bergersøen. Selv i stærkt plumret Vand, f. Eks. Kloakvand, dræbes Bakterier af Lyset. Det er paavist talrige Gange, bl. a. af Provacini; han tog Prøver af Neapels Kloakvand, fyldte Glasrør dermed, og stillede dem i Sollyset; Halvdelen var udsatte for dette, Halvdelen var indpakkede i sort Papir. Medens Bakterierne stadig tiltog i Antal i de indpakkede Glas, var i de belyste Glas Halvdelen af dem dræbte efter 2 Ti- mers Forløb og ved seks Timers Belysning gik de næsten alle til Grunde. Ganske tilsvarende For- hold finder man i Floder og Søer, hvis Vand for- urenes ved Tilblanding af Kloakvand, uagtet dette medfører uhyre Mængder af Bakterier; f. Eks. inde- holder Seinen kun 300 Bakterier i hver Kubikcenti- meter Vand ovenfor Paris, men ved Tilblanding af Byens Kloakvand stiger Antallet til 200 000. For en Del Floders Vedkommende har man undersøgt hvor hurtigt de tilblandede Bakterier atter forsvinde. Eksempelvis kan nævnes, at allerede 3 Kilometer nedenfor Køln er Halvdelen af de Bakterier, som Stadens Kloakvand fører i Floden, gaaede til Grunde, og 38 Kilometer længere nede indeholder Vandet ikke flere Bakterier end ovenfor Byen, til Trods Bie: Lysets Anvendelse i Lægevidenskaben.