Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

103 mermaanederne tilstrækkeligt kraftigt til at det kan bruges. Finsen indsaa derfor Ira første Færd, at som Regel maatte han anvende kunstigt Lys. Han valgte elektrisk Buelys, fordi man med det kan frembringe en. meget stor Lysstyrke, og fordi det indeholder forholdsvis mange blaa og violette Straa- ler. Hosstaaende Tabel angiver Lysstyrken paa for- skellige Steder i Spektrene af de almindeligste Ar- ter af kunstigt Lys. Lysstyrken i den gule, stær- kest lysende Del af Spektret er sat til 100; Tallene angive altsaa i det væsentlige Forholdet mellem vedkommende Lyskildes Lysstyrke og kemiske Virk- ning. Hvis man f. Eks. har en Gaslampe og en elek- trisk Buelampe, hvis Lys har samme Lysstyrke (100) i Spektrets gule Del, vil den blaa Del af Spektret have Lysstyrken 125 i Gaslyset, 735 i elektrisk Lys. Lysstyrke i de enkelte Dele af Spektret Total Lys- styrke i Normallys rødt gult grønt blaat Normallys 73 1(M) 104 134 1 Gaslampe* 74 l(M) 103 125 16 Kalklys 59 100 113 2sr> 90 Elektrisk Buelys 61 100 121 735 362 Magniumlys 50 1(H) 223 1129 215 Maanelys 87 100 155 363 204 Sollys 45 100 250 2971 7()000 Denne Beregning viser tydeligt, at det elektri- ske Buelys indeholder forholdsvis mange kemiske Straaler; da man desuden kan opnaa en meget stor Lysstyrke ved at anvende en kraftig Strøm og en stor Lampe, kan dette Lys udøve en overordentlig