Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

104 stærk kemisk Virkning. Da det tillige er nemt at bruge og forholdsvis billigt, egner det sig fortrin- ligt til dette Formaal. Samleapparaterne til elektrisk Lys maa nødven- digvis være anderledes indrettede end Sollysappa- raterne. Paa Grund af Solens uhyre Afstand fra Jorden kan dens Lys betragtes som bestaaende ude- lukkende af parallele Straaler; de Lysstraaler, der udgaa fra en elektrisk Buelampe, er derimod diver- gente. For at samles i et Brændpunkt maa de der- for koncentreres stærkere. Desuden maa man ved Konstruktionen af Apparaterne tage Hensyn til, at Straalernes Samlingspunkt maa rykkes langt ud fra Lampen, for at dennes Varme ikke skal genere Pa- tienten. Disse Vanskeligheder kom Finsen ud over ved at sammensætte Apparaterne af to Sæt Linser, der bryde Lyset paa den Maade, som er fremstillet i Fig. 5. Det første Sæt samler de fra Lampen udgaaende divergente Straaler til parallele; da disse kan gaa vi- dere saa langt det skal være, uden at forandre Retning, kan det andet Sæt, der samler dem til konvergente Straaler, anbringes i en hvilken som helst Afstand fra Lampen, saa at man kan faa Brændpunktet rykket saa langt ud, at Patienten ikke generes af Varmen, samtidigt med, at den Linse, der er nærmest ved Lampen, bringes saa nær til denne som muligt, hvorved der opnaas den bedst mulige Udnyttelse af Lyset. I Figur 11 er afbildet det Koncentrationsapparat til elektrisk Lys, som Finsen brugte, da han i 1896 offentliggjorde den første Meddelelse om den ny Behandlingsmetode. Det var et kikkertlignende Ap- parat, som bestod af Glaslinser, indfattede i to Messingcylindre, dei* var forskydelige imod hin- anden. I den Ende af Apparate!, som var nærmest