Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

Forfatter: Valdemar Bie

År: 1904

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 120

UDK: 615 83

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 126 Forrige Næste
120 lovende Forsøg, er den i de sidste Aar overalt bleven anerkendt som den værdifuldeste Metode til Be- handling af Lupus vulgaris. Grunden til, at den er alle andre Metoder overlegen, er at den er baade den paalideligste og den skaansomste. Den. eneste Forandring, Belysningen frembringer i det syge Væv, er den tidligere omtalte Betændelse, men den øde- lægger aldeles intet af Vævet; at der fremkommer Ar, er ikke en Følge af Lysbehandlingen, men af, at Sygdommen har ødelagt Vævet, saa at dette kun kan erstattes af Arvæv; hvor denne Ødelæggelse ikke er sket i stor Udstrækning, dannes der kun et næppe synligt Ar, og selv de større Ar blive bløde og glatte. Ogsaa i en anden Henseende har Behandlingens Skaansomhed stor Betydning; man kan nemlig uden Skade behandle ikke alene det syge Sted, men ogsaa den sunde Hud udenom det, hvor der muligvis kunde ligge Sygdomskim i Dybden. Ved at tilintetgøre dem, inden Sygdommen endnu er naaet frem til Overfladen, modvirker man paa den sikreste Maade Sygdommens store Tilbøjelighed til atter at bryde ud ved Randen af det oprindeligt angrebne Stykke af Huden. Endelig er det en stor Fordel ved denne Behand- ling, at den er omtrent smertefri. Behandlingen er ganske vist langvarig og ret kostbar, men til Gengæld har den givet udmærket paalidelige Resultater; det er lykkedes at helbrede en stor Mængde Patienter, der i mange Aar for- gæves var behandlede med de tidligere brugte Me- toder.