Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

23 Røret var fyldt. Lysets betændelsesvækkende Virk- ning paavirkes aldeles ikke heraf; følgelig har ultra- røde Straaler ingen Andel i den. Til Slut konstaterede Widmark, at naar Lyset var gaaet igennem en hul Glaslinse, som var fyldt med en Opløsning af svovlsurt Kinin, kunde det ikke frembringe Betændelse. En Kininopløsning absor- berer ultraviolette Straaler i endnu højere Grad end Glas; den lader derimod næsten alle de synlige Straaler passere. Da Lys, der er gaaet igennem en saadan Opløsning, ikke paavirker Huden, maa altsaa de synlige Straaler ligeledes spille en ganske underordnet Rolle ved Frembringelsen af Lys- betændelsen. Widmark kunde altsaa slutte af sine Forsøg, at det saa godt som udelukkende er de ultraviolette Straaler, der formaa at fremkalde Betændelse i Huden. Senere (i 1897) har Finsen udvidet Widmarks Undersøgelser ved følgende Forsøg, som jeg delvis gengiver med hans egne Ord. Han benyttede som Lyskilde en 80 Ampéres Buelampe med en Lysstyrke af over 40000 Normallys. Som Belysningsobjekt an- vendte han Bøjesiden af sin Arm, hvor Huden er hvid og tynd. Paa Armen var anbragt en Plade af Bjærgkrystal, en Række forskelligt farvede Glas- stykker, nogle Bogstaver og Striber, malede med Tusk, samt en Salve, hvis beskyttende Virkning han vilde prøve, af Hensyn til en Patient, hvis Hud var særlig modtagelig for Lyspaavirkning. Vedføjede Billede (Fig. 8) gengiver et Fotografi af Armen før Belysningen. Man ser nærmest ved Albuebøjningen en rund Bjærgkrystalplade, derpaa komme 5 lang- agtige Stykker Glas i Rækkefølgen rødt, gult, grønt, blaat, ufarvet. Allernederst ved Haandleddet ses en Stribe af den paasmurte Salve. Desuden var der