Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

25 derimod tiltaget lidt paa de Steder, der havde været utildækkede, saa at de to Bogstaver, der havde været tegnede med Tusk, netop kunde skimtes som blege Partier; nu var altsaa Lyspaavirkningen be- gyndt at gøre sig gældende. Næste Morgen kunde Resultatet aflæses i skarpe Træk. Hvor Huden havde været utildækket, var den nu mørkerød og hed; hvor den havde været dækket med Tusk var den derimod ganske hvid og normal; de to Tusk- bogstaver og Striberne stod skarpt — hvide paa rød Grund. Den Karudvidning, som var en Følge af Ophedningen, havde altsaa tabt sig, medens Lys- betændelsen havde naaet sin fulde Udvikling i Løbet af Natten. Der, hvor Salven og de fem Glasplader havde siddet, var Huden ligeledes hvid; altsaa selv ufarvet Glas beskyttede Huden fuldstændigt, til Trods for den betydelige Lysstyrke, der var brugt. Paa Bjærgkrystalpladens Plads havde Huden der- imod samme Farve og var ligesaa varm og øm, som paa de utildækkede Partier. Stedet angaves dog tydeligt ved et Par smaa hvide Pletter, hvor Huden ikke var bleven paavirket, fordi den Fiskelim, hvor- med Pladen havde været befæstet, havde opsuget de virksomme Straaler. Rødmen holdt sig stærk i et Par Dage og tog derpaa gradvis af under Afskal- ning, efterladende en stærk brunlig Farve; endnu Maaned senere kunde man læse de to Bog- staver, og 5 Maaneder senere kunde man skelne de hvide, af Glaspladerne dannede Striber. Det Fotografi, hvorefter hosstaaende Billede (Fig. 9) er reproduceret, er taget to Dage efter Belys- ningen. Dette Forsøg havde en overordentlig stor Betyd- ning for Udviklingen af Tekniken ved Lysbehand- lingen af Lupus. Finsen kunde nemlig slutte af det, at selv om man anvender nok saa kraftigt