Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben
Forfatter: Valdemar Bie
År: 1904
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 120
UDK: 615 83
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lysets Evne til at trænge ind
i Legemet.
Hvis man holder sin Haand med samlede Fingre
op foran en Lampe, ser man, at dennes Lys skinner
igennem Fingrene med rød Farve. I Modsætning
til Røntgenstraalerne, der fortrinsvis absorberes af
Knogler, trænger Lyset omtrent lige let igennem
Knogler og Bløddelene; kun Blodkarrene absorbere
det i høj Grad og tegne sig derfor som mørke Stri-
ber. Ligeledes er det let at konstatere, at Lyset
kan gaa igennem Øjelaagene, ved at se op imod
Dagslyset med lukkede Øjne, og skiftevis holde
Haanden for dem og tage den bort.
Den røde Farve, som Lys antager ved at gaa
igennem Vævene, fremkommer ved, at Blodet ab-
sorberer de blaa og violette Lysstraaler, selv i tynde
Lag. I tykkere Lag absorberer det ogsaa de grønne
og gule Straaler, saa at kun de røde gaa igennem.
Man kan konstatere dette ved spektroskopisk Un-
dersøgelse af Blod, enten efterat det er udtømt, eller
medens det strømmer i Karrene. Dette sidste har
Finsen gjort i et af sine Forsøg. Han holdt
et Spektroskop foran et Øre og rettede det imod
Dagslyset; han saa da kun en rød Stribe; hvis han
derimod trykkede Øret blodtomt imellem to Glas-
plader, kom alle Spektrets Farver frem. Det var