Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

Forfatter: Valdemar Bie

År: 1904

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 120

UDK: 615 83

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 126 Forrige Næste
Godneff har bevist dette ved at lægge smaa til- smeltede Glasrør, fyldte med Klorsølv, ind under Huden paa Hunde og Katte og lade nogle af Dy- rene opholde sig i Sollys, andre i Mørke. Da Glas- rørene blev tagne ud efter en Times Forløb, var Klorsølvet sværtet hos de Dyr, der havde været ud- satte for Lyset, men ikke hos dem, der havde staaet i Mørke. Da Klorsølv næsten udelukkende sværtes af kemiske Straaler, maa disse være gaaede igen- nem den blodfyldte Hud. Endvidere har Busck paavist, at koncentreret elektrisk Lys, der er gaaet igennem en Haand af 2,8 Centimeters Tykkelse indeholder tilstrækkelig mange kemiske Straaler til at det kan paavirke en almin- delig fotografisk Bromsølvplade; Busck har bl. a. kopieret et fotografisk Negativ ved Hjælp af dette Lys. Det er dog kun en meget ringe Del af de kemi- ske Straaler, der kan gaa igennem blodfyldte Væv; man. kan slutte det af Finsens ovenfor omtalte spek- troskopiske Undersøgelse af et Øre, samt af føl- gende Forsøg: Paa den ene Side af Øret lagde Finsen et Stykke fotografisk Klorsølvpapir og lod blaa-violet koncentreret Sollys falde paa den anden Side. Efter 5 Minuters Forløb var Papiret endnu ikke paavirket. Finsen trykkede nu Øret blodtomt imellem to Glasplader; nu var Papiret helt sort efter 5 Minuters Forløb, og ved fortsatte Forsøg fandt han, at det blev tydeligt farvet ved blot 20 Sekun- ders Belysning. Dette Forsøgs Resultat staar paa ingen Maade i Modstrid med Godneffs, thi i Finsens Forsøg gik Lyset igennem et tykkere Lag Væv, og Belysningstiden var meget kortere, saa at Virknin- gen selvfølgelig maatte blive mindre; men Finsens Forsøg er et afgørende Bevis for, at de kemiske Straaler kun i meget ringe Grad formaa at trænge