Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

79 planlagte og udførte, at de senere Forsøg i Hoved- sagen har bekræftet deres Resultater. Dette er saa meget desto mere beundringsværdigt, som den bak- teriologiske Teknik endnu var paa sit aller første primitive Udviklingstrin paa den Tid, da Downes og Blunt udførte deres første Forsøg. Medens man siden 1881 med største Lethed har kunnet fremstille Kulturer, der kun indeholde en enkelt Art af Bak- terier („Renkulturer”), maatte Downes og Blunt nøjes med en tilfældig Blanding af Bakterier. De benyttede en Fremgangsmaade, der var omtrent den samme som den oprindelige Pasteur’ske: I Reagens- glas, der var lukkede med Vatprop, fyldte de en Vædske, i hvilken erfaringsmæssigt Gærings- og Forraadnelsesmikrober trives godt; de brugte for- trinsvis en Opløsning af Sukker og Ammoniaksalte, som ogsaa Pasteur havde brugt til sine Forsøg, end- videre Høafkog, Runkelroeafkog, frisk Urin o. s. v. Vatproppen, i hvis Porer Bakterierne tilbageholdes, naar Luften gaar igennem den, beskyttede Vædsken imod Infektion med Kim fra Luften. Naar Reagens- glasset stilledes i Lyset i f. Eks. en Uge, og der saa, efter at det atter var stillet i Mørke, udviklede sig Bakterier i Vædsken, kunde disse altsaa ikke være tilfældigt fra Luften iblandede Kim, men maatte stamme fra dem, der fandtes i Vædsken ved Forsøgets Begyndelse; disse havde altsaa modstaaet Lysets Paavirkning i en Uge. I andre Forsøg nøje- des Downes og Blunt ikke med at dyrke de Bakte- rier, der tilfældigt fandtes i Vædsken i det Øieblik, den blev fyldt paa Reagensglasset, men steriliserede den ved Kogning, og inficerede den derpaa med en Draabe raadnende Vædske. Det er let at se, at der ikke fremkom en Renkultur ved disse Dyrknings- maader; den Bakterieflora, der udviklede sig i Væd- sken, blev sammensat af de Arter, som fra først af