Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

82 ningen maatte blive kraftigere naar Lyset samvir- kede med den atmosfæriske Luft, end naar Bak- terierne ikke havde Adgang til denne. For at af- gøre, om dette er Tilfældet, udførte Downes og Blunt følgende Forsøg: En Del Reagensglas med Næringsvædske pumpedes lufttomme; nogle af dem belystes i denne Tilstand, i andre blev der før Be- lysningen sluppet en lille Smule Ilt ind, atter andre fyldtes helt med Ilt. I det helt lufttomme Glas blev Vædsken til Trods for Belysningen ligesaa hurtigt blakket som i et tilsvarende Glas, der stod i Mørke. I de andre Glas holdt Vædsken sig desto længere kJ ar, jo mere Ilt Glasset indeholdt. Downes og Blunt kunde altsaa slutte heraf, at „Virkningen paa disse Organismer ikke skyldes Lyset i og for sig, men at Tilstedeværelsen af fri Ilt er nødvendig, idet Lys og Ilt tilsammen udføre, hvad ingen af dem kan bevirke alene.” Som altid, naar der er Tale om Lysets Virkning paa levende Organismer, træder ogsaa for den bak- teriedræbende Evnes Vedkommende det Spørgs- maal i Forgrunden, paa hvilke af Spektrets Straa- ler Virkningen beror. For at afgøre dette belyste Downes og Blunt Reagensglas med Næringsvædske i Æsker af forskelligt farvet Glas, og stillede som sædvanligt ved Siden deraf Reagensglas, indpakkede i Blyplader. I disse blev Vædsken først plumret, dernæst i dem, der stod i en rød Æske, saa i dem, der var anbragte i en gul Æske; i den blaa og den klare Glasæskes Reagensglas holdt Vædsken sig klar. Resultatet af Forsøget var altsaa, at alle Spektrets Bestanddele hæmme Bakteriers Vækst, men denne Egenskab er dog væsentlig knyttet til de blaa og violette. Straaler. Naar man gennemlæser, hvad der efter Downes