Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

85 ningen; naar Belysningen havde varet i ca. 30 li- mer, døde Dyret slet ikke, uagtet de Bakterier, hvor- med det blev podet, var levende. Miltbrandbacillen mister altsaa sin EVne til at frembringe Sygdom hurtigere end den dræbes ved Belysning. Selv oni Miltbrandbaciller ude i fri Natur ikke udsættes for saa kraftigt Lys, at de gaa til Grunde, er der dog altsaa en Mulighed for, at de kan blive gjorte uska- delige for Dyr. Naar nu Arloing sprøjtede friske Miltbrandba- ciller ind i et Dyr, der havde overlevet Podningen med en Miltbrandkultur, som stammede fra en af de belyste Kulturer, paavirkedes Dyret ikke heraf. Det var altsaa lykkedes ham ved Belysning at fremstille en Kultur, der kunde beskytte Dyr imod Miltbrand, eller med andre Ord en Vaccine imod denne Syg- dom. Ihvorvel dette er overordentlig interessant i teoretisk Henseende, liar det dog ikke faaet nogen praktisk Betydning, da Pasteur allerede tidligere havde uddannet en sikrere virkende og lettere ud- førlig Fremgangsmaade til Fremstilling af Milt- b randvaccine. Det andet ny Spørgsmaal, Arloing tog op, var, om Lyset kan dræbe Bakteriernes Sporer saa vel som de udvoksede Individer. Arloing konstaterede, at dette er Tilfældet, men tillige fandt han et mær- keligt Forhold, der gav Anledning til megen Dis- kussion, nemlig at medens udvoksede sporefri Bak- terier modstod Lysets Paavirkning i 26—30 Timer, gik Sporerne til Grunde allerede ved 2 Timers Be- lysning; dette var meget paafaldende, i Betragt- ning af, at Sporerne taale andre fysiske Indvirknin- ger, saasom Varme og Indtørring, langt bedre end de udvoksede Individer. Der blev derfor indvendt imod Arloings Forsøg, at da der ikke var truffet Forholdsregler imod, at Sollyset opvarmede den