Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

87 i Stedet for Sporer blev saaet sporefri Bakterier i den belyste Bouillon, voksede de derimod ganske som om den ikke havde været belyst. Ved 3—4 Timers Belysning af Bouillonen udvikledes der alt- saa i denne et Stof, som forhindrede Sporernes Spiring, men ikke paavirkede de udvoksede Bak- terier. Dette syntes at være en rimelig Forklaring for det mærkelige Resultat af Arloings Forsøg. Roux’s Forsøg var et sikkert Modbevis imod Downes og Blunts Paastand, at Lyset ikke forandrer Næringsvædskens kemiske Sammensætning, men udelukkende paavirker Bakterierne direkte. For de følgende Aars Forskere blev det en af Hovedopga- verne at afgøre, om det Stof, der udvikles i Næ- ringsvædsken ved Belysning, forhindrer udvoksede Bakteriers Vækst lige saa vel som Sporers Spiling, og i saa Fald, om dette Stof alene bevirker, at Bak- terierne gaa til Grunde, eller om disse ogsaa paa- virkes direkte af Lyset. Roux formodede, at det for Bakterierne skade- lige Stof væsentlig dannedes af Kulhydrater (Drue- sukker o. L). Et fast Holdepunkt for Undersøgel- sen af dets Natur og Betydning fik man dog først, 6 Aar senere, da Richardson anstillede en Række Forsøg, hvis Resultat var, at naar man udsætter Urin for Sollys, under rigelig Adgang for atmos- færisk Luft, dannes der Brintoverilte, en kemisk Forbindelse af Brint og Ilt, der virker stærkt iltende paa de Stoffer, den kommer i Berøring med, ved • at den spaltes i Vand og Ilt, som derefter gaar i Forbindelse med det fremmede Stof. Brintoveriltet holder sig i steril Urin, men hvis man fører Bakte- rier over i denn©, spaltøs det paa den angivne Maade, hvorved samtidig Bakterierne gaa til Grunde, og hvis Urinen indeholder Mikroorganismer alle- rede under Belysningen, foregaæ ligeledes disse to