Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

A Lysets hygiejniske Betydning. Det er utvivlsomt af største Betydning for den menneskelige Organismes Trivsel at have rigelig Adgang til Lys. Mørke Boliger gælde med Rette for at være usunde; Boliger der vende mod Syd, er sundere end de, der vende mod Nord. I’or denne hos alle Folkeslag gældende Anskuelse har et ita- liensk Ordsprog givet et rammende Udtryk: „Hvor Solen ikke kommer, der kommer Lægen”. Særlig Børn trænge vistnok til meget Lys; i hvert Fald har Lysmangel Ord for at begunstige Opstaaen af Kir- telsvaghed og engelsk Syge. Denne Opfattelse af Lysets store hygiejniske Be- tydning er ældgammel. Allerede græske Læger i Oldtiden vidste, at Sygeværelser burde være lyse og solrige. De sunde Mennesker udsatte den Gang i rigeligt Maal deres Legeme for Sollysets Paavirkning, idet Folkets Yndlingsbeskæftigelse, Idrætsøvelserne, ud- øvedes med nøgent Legeme og i fri Luft. Trangen til at udsætte Legemet for Sollysets Paavirkning og Tilliden til dets sundhedsbevarende Egenskaber gav sig hos Romerne Udslag i den ret almindelige Skik at ind- rette „Solarier”, d. v. s. Solbade, paa Husenes Tage; her spadserede man nøgen eller laa paa Hynder i Solskinnet