Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1896
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 510 Zeu TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000162
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
denne Maade svare til algebraiske Operationer, danne den
saakalclte geometriske Algebra. De indbefatte som specielt
Tilfælde Fremstillingen af de arithmetiske Regninger med
rationale Tal.
Det gjaldt, først om at opstille saadaime geometriske
Operationer, som kunde indeholde Almindeliggjøreisen af de
simple Regningsarter. Addition og Subtraktion af Linier
udføres ved at afsætte dem paa hinandens Forlængelse eller
ud ad hinanden. I Stedet for Multiplikationen af to Stør-
relser a og b træder dernæst Dannelsen af et Rektangel med
Siderne a og b. Dette var en ganske naturlig Udvidelse, da
man godt vidste, at Rektanglets Areal fremstilles ved Pro-
duktet ab, naar a og b ere hele Tal eller Brøker, og Flade-
enheden er Kvadratet med Længdeenheden til Side; men
da man overhovedet ikke kunde fremstille inkommensurable
Størrelser a og b ved det, som man anerkjendte for Tal,
talte man i saa Fald ikke om Produktet ab, men kun om
det af a og b dannede Rektangel. Dette skulle vi dog i det
følgende ogsaa betegne ved a b, ligesaa Kvadratet med Siden
a ved a2.
Man fik rigtignok paa denne Maade to forskj ellige geo-
metriske Fremstillinger af Størrelserne, nemlig ved Længder
og Rektangler; men disse kunne føres over til hinanden, naar
en Side i Rektanglet faar Størrelsen 1. Rigtignok medfører
den geometriske Fremstillingsform, at man ikke paa denne
Maade tillægger nogen Linie bestemte Talværdier, altsaa
heller ikke 1 ; men Grækerne vide overalt at opnaa det samme
ved blot at omdanne givne Rektangler til Rektangler med
en given Side. Derved sættes de ogsaa i Stand til at ad-
dere og subtrahere Størrelser, fremstillede ved Rektangler.
Den nævnte Omdannelse træder i den antike geometriske
Algebra ogsaa i Stedet for Division.
Nu forstaa vi Betydningen af den geometriske Løsning
af Ligninger af 2den Grad, som under Navn af Fladeanlæg
allerede tillægges Pythagoræerne. Man løser nu. Ligningen