Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1896
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 510 Zeu TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000162
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
Synthese, som i sig selv giver fuld Sikkerhed, og udelade
den Analyse, som har ført dertil.
Grjør Analysen derimod den Sætning, for hvilken man
søger et Bevis, eller den Konstruktion, som man ønsker ud-
ført, afhængig af noget vitterlig falskt eller umuligt, er det
derved umiddelbart godtgjort, at den undersøgte Sætning
eller Konstruktion selv er urigtig eller umulig. Derved faas
de saakaldte antithetiske Beviser, som, da de skjønt ana-
lytiske i sig selv ere fyldestgjørende, indgaa i Euklids ellers
synthetiske Fremstilling.
Det er klart, at den her omtalte Analyse og Synthese
har kunnet gjøres til Gjenstand for mange logiske Under-
søgelser. Deres hensigtsmæssige Forening har spillet en
vigtig Rolle ved en mathematisk Undersøgelse, som var af
stor Betydning for Grækerne. Vi have fremhævet, at den
geometriske Konstruktion for dem særlig tilsigtede at sikre
Existensen eller Muligheden af det konstruerede ved direkte
at tilvejebringe det eller, for saa vidt Konstruktionen kun
beskrives, men ikke praktisk gjennemføres, ved at vise, at
det kan tilvejebringes. Naar da en Opgave stilledes, kom
det særlig an paa at angive Grænserne for dens Mulighed.
Det var Analysens Sag at vise dens Umulighed, naar Græn-
serne overskrides, altsaa at vise, at de ved Grænserne satte
Betingelser ere nødvendige. Dette skete ved et antithetisk
Bevis. Derefter fulgte Opgaven med en udtrykkelig An-
givelse af Grænserne, i den saakaldte Dior isme, og Løsningen
af den saaledes begrænsede Opgave viste, at Betingelserne
vare tilstrækkelige. Paa den Maade viser, for at nævne det
simpleste Exempel, Euklid først, at en. Side i en Trekant
nødvendigvis er mindre end Summen af de to andre; at
Størrelserne af Siderne i en Trekant ikke ere underkastede
andre Betingelser end disse, viser han dernæst ved virkelig
at konstruere en Trekant med Sider, der tilfredsstille dem.
Den Nøjagtighed, hvormed allerede Euklid følger de
lier antydede Regler og faar Stoffet, saavel det ældre som