Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede

30 det, der paa hans Tid var mere nyt, indpasset i de derved bestemte Kammer, viser, livor vel udarbejdede disse maa liave været ogsaa før hans Tid. En senere Tradition tillægger i den Henseende Platon Hovedæren, idet den gjør ham til Opfinder af den analytiske Methode, hvorved netop maa tænkes paa hele den formelle Udvikling. En saadan Tradi- tion fra Nyplatonikerne siger i sig selv ikke meget. Noget styrkes den ganske vist ved Platons vitterlige Indsigt i og Interesse for Mathematiken. Denne lægger lian for Dagen ved sine Dialoger, som ofte forudsætte ret vidtgaaende mathe- matisk Indsigt hos Læseren. Naar lian saaledes forudsætter Kjendskab til de regulære Polyedre, som man i den Anled- ning har kaldt de platoniske Legemer, maa man antage, at hans filosofiske Disciples mathematiske Forkundskaber i visse Henseender ere gaaede videre end de, som hos os den større Klasse af Studenter faar Lejlighed til at naa Blandt, lians Disciple var der iøvrigt ogsaa flere fremragende Mathema- tikere, og det kan maaske tildels være under Platons Sam- arbejde med disse og, som Nyplatonikerne berette, under hans ledende Paavirkning af disse, at Formerne for de ma- thematiske Slutninger ere udviklede Herved er dog at be- mærke, at Here af de samme Disciple ogsaa vare Disciple af den før nævnte store Mathematiker Eudoxos, den Mand, der, som vi have set, løste den største af de formelle Vanske- ligheder, idet lian gav en Størrelses Bestemmelse som Grænse- værdi for en uendelig Tilnærmelse et exakt og uangribeligt Udtryk. Det tør vel antages, at lians Andel i Mathematikens formelle Bearbejdelse og lians Paavirkning af sine Disciple strakte sig videre end til dette Hovedpunkt. Der bliver dog Plads nok ogsaa for Platons Indflydelse. Hvis Beretningerne herom have nogen Paalidelighed, vil der her have vist, sig den første Prøve paa en Art af samtidigt Arbejde af en af de største Mathematikers og en af de største Filosoffer, hvorpaa vi i det følgende endnu skulle se to lige saa be- tydelige Exempler. Mathematikeren gjør ikke blot de be-