Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede

31 tydeligste Opdagelser af nye mathematiske Sandheder; men lian finder tillige de fineste og nøjagtigste Udtryk for de vanskeligste Slutninger. Filosoffen gaar ikke saa dybt i den strengt logiske Behandling af de mathematiske Spørgsmaal; men han skaber de Former, som derefter komme i alminde- lig Brug, og som fortjene det derved, at de kunne anvendes ogsaa af mindre betydelige Mathematikere, og tillade disse paa en fuldt ud betryggende Maacle ej blot at bruge den alt udarbejdede Mathematik, men selv at bygge videre. Have vi nu end ikke for Eudoxos’ og Platons Ved- kommende Midler til at udskille, hvad vi skylde den ene og hvad den. anden af de to store Mænd og deres Disciple, foreligger der udtrykkelige Meddelelser om indbyrdes For- handlinger mellem deres Disciple om flere vigtige herlien- hørende Spørgsmaal. At den formelle Bearbejdelse af Ma- thematiken ogsaa har staaet i Forbindelse med Udarbejdelsen af Reglerne for den almindelige, formelle Logik, som vi finde den hos Aristoteles, er aabenbart. En stor Del af disse Regler turde være bygget over deres simpleste An- vendelser, nemlig dem paa mathematiske Slutninger; det er ved disse, at Forudsætningerne optræde saa rent og ublandet, at Reglerne aldeles umiddelbart kunne anvendes. Det Samarbejde mellem Mathematikere og Filosoffer, som havde fundet Sted den Gang, da Athen var Hovedsæde eller i hvert Fald Midtpunktet for det videnskabelige Ar- bejde, fortsattes ikke paa den Maade, da Alexandria blev Datidens Universitetsby, et Navn, som baade dens Institu- tioner, Lærernes ret betryggede Stilling og Lærlingenes Til- strømning tillade os at give den. I den alexanclri nske Periode, denne Mathematiken» glimrende Tid. som begynder med Euklid, blev Mathematiken et Fag for sig selv. Be- lært af utidig Indblanding fra Filosoffer og Sofister, der sikkert er gaaet ved Siden af det gavnlige Samarbejde, som vi have omtalt, stræbte man endog at holde, det, som til- hører Filosofien og Mathematiken, skarpt ude fra hinanden.