Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede

Forfatter: H.G. Zeuthen

År: 1896

Forlag: Trykt hos J. H. Schultz

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 109

UDK: 510 Zeu TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000162

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 126 Forrige Næste
38 Apollonios’ Keglesnit saa vanskelig at læse, at det er mig ret forstaaeligt, at nu til Dags faa Matliematikere, ja faa Mathematikhistorikere trænge tilbunds i den; men ved Stu- diet af disse Bøger kommer man dog til at forstaa, at der kan være givet en ypperlig mundtlig Undervisning i Mathe- matik i Alexandria. Den geometriske Anskuelse kan være benyttet og udviklet ved Foredrag, under hvilke Tilhørerne saa Figurerne blive til, og de Studerende, som ad denne Vej tilegnede sig Stoffet, modnedes derved til at forstaa de i Skrifterne opførte Systemer, hvori det fremstilledes paa en ofte besværlig, men uangribelig Maade. At nu dette virkelig maa have været Tilfældet, kunne vi se af de opbevarede Storværker af E u k 1 i d, Archimedes (f 212) og Apollonios (omtrent 200) og af Beretningerne om, hvad disse og deres Samtidige ellers have behandlet. Ganske vist vare Apollonios, der i Oldtiden kaldtes den store Geometrer, og Archimedes, med hvem man kun tør sammen- ligne den nyere Tids allerypperste Mathematiker©, Mænd, der personlig bør have en Hovedandel i Æren for, livad der ved dem er udrettet; men Form og Indhold af deres Værker vise dog, at de helt og holdent staa i den Skole, hvis lo- giske Principer vi lier have udviklet. Fra Apollonios’ Haand liave vi endog, gjennem arabisk Oversættelse, et Skrift (Om Forlioldssnittet), hvor han med trættende Udførlighed fører Diskussionen af en. enkelt Opgave saaledes igjennem i tdle Enkeltheder, at vi maaske deri have det bedste Exempel paa de Fordringer, man i Alexandria stillede til et i alle Henseender uangribeligt Skolearbejde. I hans Keglesnit nøder Stoffets Rigdom ham vel til at gaa langt raskere frem; men lier gjælder det samme som om Euklids Ele- menter, at en saa mægtig og sikkert sammenføj et Bygning ikke bliver til, uden at forud mange have arbejdet paa de enkelte Sten og have forsøgt andre Sammenføjninger af disse og vel og'saa forsøgt at bruge andet Materiale end det, der netop har passet ind i hans Plan. Vi vide ogsaa af hans