Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1896
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 510 Zeu TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000162
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
Apollonios’ Keglesnit saa vanskelig at læse, at det er mig
ret forstaaeligt, at nu til Dags faa Matliematikere, ja faa
Mathematikhistorikere trænge tilbunds i den; men ved Stu-
diet af disse Bøger kommer man dog til at forstaa, at der
kan være givet en ypperlig mundtlig Undervisning i Mathe-
matik i Alexandria. Den geometriske Anskuelse kan være
benyttet og udviklet ved Foredrag, under hvilke Tilhørerne
saa Figurerne blive til, og de Studerende, som ad denne Vej
tilegnede sig Stoffet, modnedes derved til at forstaa de i
Skrifterne opførte Systemer, hvori det fremstilledes paa en
ofte besværlig, men uangribelig Maade.
At nu dette virkelig maa have været Tilfældet, kunne
vi se af de opbevarede Storværker af E u k 1 i d, Archimedes
(f 212) og Apollonios (omtrent 200) og af Beretningerne
om, hvad disse og deres Samtidige ellers have behandlet.
Ganske vist vare Apollonios, der i Oldtiden kaldtes den store
Geometrer, og Archimedes, med hvem man kun tør sammen-
ligne den nyere Tids allerypperste Mathematiker©, Mænd,
der personlig bør have en Hovedandel i Æren for, livad der
ved dem er udrettet; men Form og Indhold af deres Værker
vise dog, at de helt og holdent staa i den Skole, hvis lo-
giske Principer vi lier have udviklet. Fra Apollonios’ Haand
liave vi endog, gjennem arabisk Oversættelse, et Skrift (Om
Forlioldssnittet), hvor han med trættende Udførlighed fører
Diskussionen af en. enkelt Opgave saaledes igjennem i tdle
Enkeltheder, at vi maaske deri have det bedste Exempel
paa de Fordringer, man i Alexandria stillede til et i alle
Henseender uangribeligt Skolearbejde. I hans Keglesnit
nøder Stoffets Rigdom ham vel til at gaa langt raskere
frem; men lier gjælder det samme som om Euklids Ele-
menter, at en saa mægtig og sikkert sammenføj et Bygning
ikke bliver til, uden at forud mange have arbejdet paa de
enkelte Sten og have forsøgt andre Sammenføjninger af disse
og vel og'saa forsøgt at bruge andet Materiale end det, der
netop har passet ind i hans Plan. Vi vide ogsaa af hans