Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede

43 den beeiste Tid, tuen ogsaa ved de deri indeholdte Mecldelelsei om det logiske Formaal for de enkelte Led i Systemet. Meget af dette har ogsaa været bestemmende for vore fore- gaaencle Udtalelser om den store græske Mathematik. Paa en enkelt Forfatter fra denne lange Nedgangs- periode passer det, som vi have sagt, dog ikke. Det er Diofautos (omtr. 300 efter Chr.). Han er ikke smaalig nøjagtig med Formen. Naar han f. Ex. efter græsk Skik bruger geometriske Fremstillinger af Tal, overholder lian ikke den geometriske Homogeneitet, men taler f. Ex. om Summen af en Trekant og en af dens Sider i Betydning af Summen af de derved fremstillede Tal. Indholdet fortjener stor Opmærksomhed ved sit eget Værd og ved sin Afvigelse fra, hvad der findes i den gamle og i den fra lians egen Tid opbevarede græske Mathematik. Ku Nyskabning af ham selv kan det paa den anden Side ikke godt være; en saa betydelig Exenipelsamliiig som den, der findes hos ham, kan nemlig ikke godt være en enkelt Mands eller Tids Gjerning. I Anledning heraf har man for 20—30 Aar siden været tilbøjelig til at søge hans Forbilleder hos Inderne, med hvis senere Arbejder hans ere beslægtede. Efter nyere Under- søgelser er Paavirkningen dog snarere gaaet den modsatte Vej ? med Undtagelse af, at Diofant og andre samtidige Grækere i Alexandria ved Handelsforbindelserne med Indien kunne have vundet den større Regnefærdighed, lian lægger for Dagen. Man maa altsaa nærmest i ham se en for sin Tid betydelig Repræsentant for en Retning, hvis ældre Re- præsentanter ere gaaede tabt. Nogen Sammenhæng med ældre græske Arbejder lader sig dog paavise, endog med saadanne, som vedkomme os her. Det er fortrinsvis ubestemte Ligninger ai anden Grad, som han. behandler, og af dem søger lian rationale Løsninger. Saadanne Opgaver opstaa, naar man vil give en Opgave, der afhænger af en sædvanlig, numerisk Ligning af anden Grad, en saadan Bestemmelse, at Opløsningerne blive ratio-