Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede

44 nåle. Herpaa kom til at ligge særlig stor Vægt for Grækerne, for hvem Opgaven, som vi have set, ophørte at være nume- risk i det Øjeblik, den ubekj endte blev irrational. En allerede fra Pythagoræernes Tid bekjendt Opgave af denne Art er den at bestemme en retvinklet Trekant, hvis Sider ere kommen- surable. Endnu skulle vi nævne, at Diofant er den første os be- kjendte Forfatter, som fremstiller den ubekjendte ved et Tegn og anvender et begyndende Tegnsprog. Dette vedkommer dog kun for saa vidt Udviklingen af den exakte Mathematik, som Tegnsproget senere er blevet et Middel til præcis og utvetydig Fremstilling. Diofant tjener det kun til en Af- kortning i Fremstillingen, hvormed tillige følger et lettere Overblik over denne. Diofants Tegn for den ubekjendte er udelukkende bestemt til at fremstille et ubekjendt Tal, det vil sige rationalt Tal. Indisk og arabisk Mathematik. Vi kunne ikke strax gaa over ti] det Folk, som i Be- handlingen af Mathematiken blev Grækernes umiddelbare Arvtagere, nemlig Araberne, men maa først vende os til det Sted, hvorfra andre Sider af Mathematiken end de, der skyldes Grækerne, fik deres første Udvikling, nemlig Indien. Her fandtes en ældgammel Lyst til og Færdighed i at frem- stille store Tal, og i Forbindelse hermed blev ogsaa Begne- kunsten tidlig dyrket. Efter at man dertil forud havde an- vendt forskjellige Talbenævnelser, der, som de fleste andre Folks Talsystemer, vare dannede som Titalsystemer, var det lier, at man fandt paa ogsaa at skrive Tallene saaledes ved Hjælp af de 9 betydende Cifre og Nul, som vi gjøre det nu, og i det væsentlige at anvende de nu brugelige Regneregler paa samme Maade, som det nu sker. Hvor langt tilbage denne