Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede

Forfatter: H.G. Zeuthen

År: 1896

Forlag: Trykt hos J. H. Schultz

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 109

UDK: 510 Zeu TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000162

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 126 Forrige Næste
45 Opfindelse gaar, lader sig ikke bestemt paavise. Kun vides det, at det særlige Tegn for 0, som tillod at undvære forud inddelte Tavler, og som danner Slutstenen paa den nævnte Opfindelse, findes i et Skrift fra det 4de eller 5te Aarhun- drecle efter Chr. Det er paa dette Punkt, at Indernes Hovedfortjeneste ligger, en Fortjeneste, hvis kolossale Betydning man ikke behøver at være Mathematiker for at vurdere. Færdigheden, og Øvelsen i at regne og den derved vandne Vane til at behandle Tal, Talanskuelsen, gav et vidt Omraade for de Er- faringer og Induktioner, hvormed mathematisk Udvikling begynder, og at man ogsaa forstod at tænke over Aarsags- forbindelserne, viser sig allerede i Dannelsen af selve Regnings- reglerne. I den ræsonnerende Behandling af Mathematiken stode Inderne imidlertid saa langt tilbage for Grækerne, at den, som kjender disses exakte Slutningsmaader og præcise Fremstilling, i saa Henseende vil have ondt ved at lade sig tilfredsstille af Inderne. Tilmed er den indiske Mathe- matik saa tidlig paavirket af den græske, at adskillige af de Begrundelser, man forefinder, kunne hidrøre fra Grækerne, hvis Form dog er langt fra at være bibeholdt. Den indiske Mathematiker nøjes saaled.es ofte med at tegne den Figur, ved hvilken Beviset føres, og opfordre Læseren til paa denne at se Paastandens Rigtighed. Inderne forstøde dog ved deres Regnefærdighed paa mange Punkter at bringe mere ud af Mathematiken end det, som de havde faaet af Grækerne. Den nøjagtige Undersøgelse af Rigtigheden af en mathematisk Regel laa dem da al den Grund mindre paa Sinde end Grækerne, at de havde meget lettere ved at regne efter, om den passede i saa mange Tilfælde, at dette kunde overbevise dem om Rigtigheden af Reglen. Af exakt Mathematik kunne vi saalecles ikke lære meget nyt af dem. Dog maa vi nævne nogle Synsmaader, hvor- ved, netop fordi Inderne ikke tænkte paa at gjøre sig de samme videnskabelige Skrupler som Grækerne, deres Be-