Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1896
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 510 Zeu TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000162
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
45
Opfindelse gaar, lader sig ikke bestemt paavise. Kun vides
det, at det særlige Tegn for 0, som tillod at undvære forud
inddelte Tavler, og som danner Slutstenen paa den nævnte
Opfindelse, findes i et Skrift fra det 4de eller 5te Aarhun-
drecle efter Chr.
Det er paa dette Punkt, at Indernes Hovedfortjeneste
ligger, en Fortjeneste, hvis kolossale Betydning man ikke
behøver at være Mathematiker for at vurdere. Færdigheden,
og Øvelsen i at regne og den derved vandne Vane til at
behandle Tal, Talanskuelsen, gav et vidt Omraade for de Er-
faringer og Induktioner, hvormed mathematisk Udvikling
begynder, og at man ogsaa forstod at tænke over Aarsags-
forbindelserne, viser sig allerede i Dannelsen af selve Regnings-
reglerne. I den ræsonnerende Behandling af Mathematiken
stode Inderne imidlertid saa langt tilbage for Grækerne, at
den, som kjender disses exakte Slutningsmaader og præcise
Fremstilling, i saa Henseende vil have ondt ved at lade
sig tilfredsstille af Inderne. Tilmed er den indiske Mathe-
matik saa tidlig paavirket af den græske, at adskillige af de
Begrundelser, man forefinder, kunne hidrøre fra Grækerne,
hvis Form dog er langt fra at være bibeholdt. Den indiske
Mathematiker nøjes saaled.es ofte med at tegne den Figur,
ved hvilken Beviset føres, og opfordre Læseren til paa denne
at se Paastandens Rigtighed.
Inderne forstøde dog ved deres Regnefærdighed paa
mange Punkter at bringe mere ud af Mathematiken end det,
som de havde faaet af Grækerne. Den nøjagtige Undersøgelse
af Rigtigheden af en mathematisk Regel laa dem da al den
Grund mindre paa Sinde end Grækerne, at de havde meget
lettere ved at regne efter, om den passede i saa mange Tilfælde,
at dette kunde overbevise dem om Rigtigheden af Reglen.
Af exakt Mathematik kunne vi saalecles ikke lære meget
nyt af dem. Dog maa vi nævne nogle Synsmaader, hvor-
ved, netop fordi Inderne ikke tænkte paa at gjøre sig de
samme videnskabelige Skrupler som Grækerne, deres Be-