Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede

Forfatter: H.G. Zeuthen

År: 1896

Forlag: Trykt hos J. H. Schultz

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 109

UDK: 510 Zeu TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000162

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 126 Forrige Næste
4B handling ganske af sig selv kom til at række over et videre Omraade end en tilsvarende græsk Behandling. Inderne havde saaledes aldeles ingen Betænkelighed ved at anvende de sædvanlige Regneregler ogsaa paa irrationale Tal. Disse selv kunde de jo regne ud med saa stor Nøjagtighed, som hver Opgave maatte kræve. Naar derfor Inderne bruge et Tegnsprog, ja gaa noget videre end Diofant, idet de ind- føre samtidige Betegnelser for flere ubekj endte, falder det dem ikke ind som Diofant at kræve, at disse ubekjendte Tal skulle være rationale. — Folkevandringerne, saavel den tidligere, der fra Nord udbredte sig over hele den vestlige Del af det romerske Rige, som den, der senere fra Arabien med rivende Hast udbredte Muhamedanismen og det arabiske Herredømme til alle Sider, bragte nye Kaar for Videnskaben. Ved dem begge fulgte paa den Strøm, der stræbte at bortskylle den gamle Kultur, alvorlige Forsøg paa at tilegne sig denne. Ved dem begge varede det ikke længe, inden de nyankomne med større Kraft og Friskhed selv begyndte at forarbejde det modtagne eller dog i det mindste at tilegne sig det paa en anden og bedre Maade end de sene Slægter, fra hvilke de umiddelbart modtoge det. Det var dog kun Araberne, der paa denne Maade kom i nogen frugtbar Berøring med den græske Mathematik, som jo alt længe havde haft sit Midtpunkt i Alexandrien, men sikkert ogsaa har haft Udbredelse adskillige andre Steder i de Lande, hvor Muhamedanismen trængte frem. Megen Mathematik kunde man vel ikke lære af de Grækere, som da boede i disse Lande, og af Bøger fik man ikke fat paa mange flere end dem, som vi have endnu. Nogen. Vejledning forefandtes dog til at begynde at læse disse, og den Iver, hvormed arabiske Lærde toge fat, navnlig opmuntrede af Abassi (lerne i Bagdad, satte dem i Stand til at forstaa mere og mere af disse Bøger og deri efterhaanden finde nye Im- pulser til at gaa videre i Studiet.