Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1896
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 510 Zeu TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000162
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4B
handling ganske af sig selv kom til at række over et
videre Omraade end en tilsvarende græsk Behandling.
Inderne havde saaledes aldeles ingen Betænkelighed ved at
anvende de sædvanlige Regneregler ogsaa paa irrationale Tal.
Disse selv kunde de jo regne ud med saa stor Nøjagtighed,
som hver Opgave maatte kræve. Naar derfor Inderne bruge
et Tegnsprog, ja gaa noget videre end Diofant, idet de ind-
føre samtidige Betegnelser for flere ubekj endte, falder det
dem ikke ind som Diofant at kræve, at disse ubekjendte Tal
skulle være rationale. —
Folkevandringerne, saavel den tidligere, der fra Nord
udbredte sig over hele den vestlige Del af det romerske
Rige, som den, der senere fra Arabien med rivende Hast
udbredte Muhamedanismen og det arabiske Herredømme til
alle Sider, bragte nye Kaar for Videnskaben. Ved dem
begge fulgte paa den Strøm, der stræbte at bortskylle den
gamle Kultur, alvorlige Forsøg paa at tilegne sig denne.
Ved dem begge varede det ikke længe, inden de nyankomne
med større Kraft og Friskhed selv begyndte at forarbejde
det modtagne eller dog i det mindste at tilegne sig det paa
en anden og bedre Maade end de sene Slægter, fra hvilke
de umiddelbart modtoge det.
Det var dog kun Araberne, der paa denne Maade kom
i nogen frugtbar Berøring med den græske Mathematik, som
jo alt længe havde haft sit Midtpunkt i Alexandrien, men
sikkert ogsaa har haft Udbredelse adskillige andre Steder i
de Lande, hvor Muhamedanismen trængte frem. Megen
Mathematik kunde man vel ikke lære af de Grækere, som
da boede i disse Lande, og af Bøger fik man ikke fat paa
mange flere end dem, som vi have endnu. Nogen. Vejledning
forefandtes dog til at begynde at læse disse, og den Iver,
hvormed arabiske Lærde toge fat, navnlig opmuntrede af
Abassi (lerne i Bagdad, satte dem i Stand til at forstaa mere
og mere af disse Bøger og deri efterhaanden finde nye Im-
pulser til at gaa videre i Studiet.