Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1896
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 510 Zeu TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000162
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
Det er ganske naturligt, at de da ogsaa paa enkelte
Punkter maatte komme til at overgaa deres Lærere. I den
Henseende har man dog undertiden tillagt dem for meget.
Dette gjælder navnlig paa Algebraens Omraade, som senere
Europæerne dels paa nærmere Hold have modtaget gjemiem
Araberne, dels have haft lettere ved at forstaa i disses ved
numeriske Anvendelser oplyste Skrifter end i den paa Uan-
gribelighed beregnede geometriske Fremstilling, som bruges
i de opbevarede græske Arbejder. Man har heller ikke
altid bemærket, at de videst gaaende algebraiske Under-
søgelser, hvortil Araberne som Grækerne bruge Keglesnit,
angaa og ere fremkaldte ved Spørgsmaal, som ere behandlede
af græske Geometrere.
De vigtigste Fremskridt i den arabiske Mathematik staa
i Forbindelse med, at de foruden græsk Geometri efter-
liaancLen ogsaa optoge den indiske Regnekunst. Dette satte
dem i Stand, til at give de af Grækerne kj endte Sætninger
videregaaende numerisk Anvendelse end disse. Det er derfor
ganske naturligt, at særlig Trigonometrien maatte gjøre vign
tige Fremskridt hos dem.
Hvad nu angaar det logiske Grundlag for Arabernes
Mathematik, er det naturligt, at de, efter en Gang at have
givet sig ind under Grækernes Førerskab, maatte følge dem
ogsaa i denne Henseende og anse den græske Opfattelse som
den eneste fuldt ud exakte. Denne tilegnedes saa godt, at
man ikke blot antog og bøjede sig for de græske Former
som noget en Gang bestaaende, men paa en grundigere Maade
end de senere Grækere trængte ind til Slutningsmaadernes
Kjerne. Arabiske Forfattere opfatte saaledes Bestemmelsen
ved geometrisk Konstruktion eller — i Henhold til den
Eudoxos-Euklidiske Proportionslære — ved sammenhængende
Proportioner som den eneste exakte Fremstilling af Potenser
og Rødder af irrationale Størrelser. Samtidig var man dog
gjemiem indisk Regnekunst langt fortroligere end Grækerne
med den tilsvarende numeriske Beregning af de irrationale