Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede

48 Størrelser, og for ikke at hemmes for stærkt i den videre Behandling af disse Størrelser, maatte man i Praxis ofte lade de tilnærmelsesvis beregnede Tal træde i Stedet for selve Størrelserne. Dette førte til en faktisk, men ikke fuldt anerkjendt Betragtning af disse Størrelser som Tal. Hermed begynder en Dualisme, som vi skulle liave Lejlighed til at følge næsten lige til vore Dage. Araberne, hos hvem den synes at have givet Anledning til Modsæt- ninger mellem Skoler, en mere exakt græsk og en regnende indisk, ydede ikke selv noget væsentligt Bidrag til at komme ud over den. De bragte blot saa meget som muligt af de tlieoretiske eller praktisk regnende Undersøgelser, som de foretoge, i Ly af Grækernes faste Bygning; men at udvide denne, saaledes at den kunde omfatte alle deres flittige og dygtige Arbejder, formaaede de ikke. Det er ogsaa først efterhaanden naaet af den nyere Tids Mathematikere. Mathematikens Gjenopvaagnen i Europa. I Europa var den kristelige Kultur undergaaet en Ud- bredelse og en Væxt, der ved sin Langsomhed danner en stærk Modsætning til den Pludselighed, hvormed Muhameda- nismen havde oversvømmet uhyre Strækninger, og den Hur- tighed, hvormed den under Muhamedanismen, udviklede Kultur naaede sit Højdepunkt. Ved denne Langsomhed naaedes imidlertid et bredere og solidere Grundlag, der ogsaa skulde komme de Fag til Gode, som man fra først af slet ikke havde kjendt noget til. Fra Romerne modtoge Folke- vandringens Folk ved Siden af Chrisfendommen ogsaa den særlige romerske Kultur, derunder navnlig en udviklet Rets- videnskab, samt enkelte Dele af den græske Filosofi. Dette forarbejdedes trolig videie og bragtes af Kirkens Mænd i