Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede

Forfatter: H.G. Zeuthen

År: 1896

Forlag: Trykt hos J. H. Schultz

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 109

UDK: 510 Zeu TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000162

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 126 Forrige Næste
49 Forbindelse med ChristencLommen og de religiøse Begreber. Den Smule daarlig og forvansket Mathematik og Regning, som man modtog fra Romerne, forsømtes heller ikke ganske, og at der længe kom meget lidt ud deraf, skyldes lige saa meget det fra Romerne givne daarlige Sædekorn som den endnu raa og ubearbejdede Jordbund. Væxten tog større Fart, da man modtog ny Sæd fra Araberne gjennem Korstogene, Berøringerne i Spanien og de Berøringer, som fandt Sted tvers over Middelhavet. Denne Sæd spirede og begyndte at udfolde sig under omhyggelig Pleje hos de Munkeordener, som udgjorde døn Tids lærds Stand; den kund.6 til Tider skyde raskere op i de italienske Handelskred.se, hvor den faldt rigeligere, ja endog tilsattes med ren græsk Sæd op- bevaret i Konstantinopel. Saalecles se vi allerede omtrent Aar 1200 Leonardo fra Pisa i den elementære Mathematik og Regning indtage et Standpunkt, som først flere Aarhundreder senere blev almindeligt lios europæiske Mathematikere. Hvad man i Europa først tilegnede sig gjennem Ara- berne, var den indiske TaJregning, Algorithm^ som man kaldte den. Dertil føjedes saa nogen Algebra og lidt Geo- metri. Gjennem Araberne lærte man derefter nogle af de betydeligste og lettest tilgængelige græske Forfattere at kjende. Først senere begyndte man at gjøre et mere direkte Bekjendtskab med dem. I disse Henseender deler Mathe- matiken Skjæbne med andre Videnskaber og Kunster, og den derved indtrædencLe Renæssance var ogsaa for dens Ved- kommende kräftigst i — men dog ikke begrænset til — Norditalien. Denne Gjenfødelse var dog længe kun en Gjenopstaaen af det, som Grækerne eller Inderne langt mere havde været Herrsr over, og som Arabern© h.avd.6 forenet. Mein kunde i enkelte Henseender give det nye Former, der senere skulde faa Betydning; men væsentlig var man blot modtag ende og maatte i de fleste Tilfælde erkjende, at man stod tilbage for sine Lærere. Der behøvedes i Mathematiken et Gjennem-