Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1896
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 510 Zeu TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000162
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
Forbindelse med ChristencLommen og de religiøse Begreber.
Den Smule daarlig og forvansket Mathematik og Regning,
som man modtog fra Romerne, forsømtes heller ikke ganske,
og at der længe kom meget lidt ud deraf, skyldes lige saa
meget det fra Romerne givne daarlige Sædekorn som den
endnu raa og ubearbejdede Jordbund. Væxten tog større Fart,
da man modtog ny Sæd fra Araberne gjennem Korstogene,
Berøringerne i Spanien og de Berøringer, som fandt Sted
tvers over Middelhavet. Denne Sæd spirede og begyndte at
udfolde sig under omhyggelig Pleje hos de Munkeordener,
som udgjorde døn Tids lærds Stand; den kund.6 til Tider
skyde raskere op i de italienske Handelskred.se, hvor den
faldt rigeligere, ja endog tilsattes med ren græsk Sæd op-
bevaret i Konstantinopel. Saalecles se vi allerede omtrent
Aar 1200 Leonardo fra Pisa i den elementære Mathematik og
Regning indtage et Standpunkt, som først flere Aarhundreder
senere blev almindeligt lios europæiske Mathematikere.
Hvad man i Europa først tilegnede sig gjennem Ara-
berne, var den indiske TaJregning, Algorithm^ som man
kaldte den. Dertil føjedes saa nogen Algebra og lidt Geo-
metri. Gjennem Araberne lærte man derefter nogle af de
betydeligste og lettest tilgængelige græske Forfattere at
kjende. Først senere begyndte man at gjøre et mere direkte
Bekjendtskab med dem. I disse Henseender deler Mathe-
matiken Skjæbne med andre Videnskaber og Kunster, og
den derved indtrædencLe Renæssance var ogsaa for dens Ved-
kommende kräftigst i — men dog ikke begrænset til —
Norditalien.
Denne Gjenfødelse var dog længe kun en Gjenopstaaen
af det, som Grækerne eller Inderne langt mere havde været
Herrsr over, og som Arabern© h.avd.6 forenet. Mein kunde i
enkelte Henseender give det nye Former, der senere skulde
faa Betydning; men væsentlig var man blot modtag ende og
maatte i de fleste Tilfælde erkjende, at man stod tilbage for
sine Lærere. Der behøvedes i Mathematiken et Gjennem-