Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1896
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 510 Zeu TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000162
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
brud som de, der i andre Henseender skete ved de store
geografiske Opdagelser og ved Reformationen. Ogsaa det
mathematiske Gjennembrucl befordredes i høj og kjendelig
Grad ved Bogtrykkerkunsten, og det stod i nær Forbindelse
med de andre aandelige Rørelser. Det er saaledes indlysende,
at de geografiske Opdagelser maatte bidrage til at fremkalde
Anerkjendelsen af det kopernikanske System, som atter har
givet Naturvidenskab og Mathematik mægtige Impulser.
Reformationens Indførelse træder frem derigjemiem, at ad-
skillige af de betydeligste Mathematikere enten vare knyttede
til denne eller til de tilsvarende aandelige Bevægelser, som,
uden Brud med Fortiden, i intellektuel Henseende bragte
den katholske Verden paa den Højde, som andetsteds naaedes
ved Reformationen. Flere af de faa Navne, som vi i dette
korte Overblik faa Lejlighed til at nævne, ville vise sig at
tilhøre Mænd, hvis mathematiske Fortjenester ledsagede
lignende Fortjenester paa andre aandelige Omraader.
Hvad der indenfor selve Mathematiken fremkaldte et
saadant G-jennembrud, var Overvindelsen af Vanskeligheder,
som endog de lysende og beundrede græske og arabiske For-
billeder havde maattet lade ligge. Tyskeren Regiomontanus
(1436—1476) naaede langt videre i Trigonometrien end Ara-
berne ; men dette Fremskridt stod dog i saa god Sammen-
hæng med foregaaende og efterfølgende Skridt paa samme
Bane, at det kun tildels kan betegnes som et G-jennembrud.
Et saadant knyttede sig derimod til den algebraiske Løsning
af Ligninger af tredie Grad ved Kubik- og Kvadratrødder.
Denne havde Araberne gjennem lange Tider forgjæves stræbt
at opnaa, og det samme har sikkert været Tilfældet med
Grækerne før den Tid, da man slog sig til Ro med at kunne
løse en Ligning af tredie Grad geometrisk ved Keglesnit,
altsaa ved de samme Hjælpemidler, som man alligevel maatte
benytte, naar man førte den tilbage til Brug af Rod-
størrelser.
Det var derfor blevet almindelig antaget, endog fast-