Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede

Forfatter: H.G. Zeuthen

År: 1896

Forlag: Trykt hos J. H. Schultz

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 109

UDK: 510 Zeu TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000162

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 126 Forrige Næste
50 brud som de, der i andre Henseender skete ved de store geografiske Opdagelser og ved Reformationen. Ogsaa det mathematiske Gjennembrucl befordredes i høj og kjendelig Grad ved Bogtrykkerkunsten, og det stod i nær Forbindelse med de andre aandelige Rørelser. Det er saaledes indlysende, at de geografiske Opdagelser maatte bidrage til at fremkalde Anerkjendelsen af det kopernikanske System, som atter har givet Naturvidenskab og Mathematik mægtige Impulser. Reformationens Indførelse træder frem derigjemiem, at ad- skillige af de betydeligste Mathematikere enten vare knyttede til denne eller til de tilsvarende aandelige Bevægelser, som, uden Brud med Fortiden, i intellektuel Henseende bragte den katholske Verden paa den Højde, som andetsteds naaedes ved Reformationen. Flere af de faa Navne, som vi i dette korte Overblik faa Lejlighed til at nævne, ville vise sig at tilhøre Mænd, hvis mathematiske Fortjenester ledsagede lignende Fortjenester paa andre aandelige Omraader. Hvad der indenfor selve Mathematiken fremkaldte et saadant G-jennembrud, var Overvindelsen af Vanskeligheder, som endog de lysende og beundrede græske og arabiske For- billeder havde maattet lade ligge. Tyskeren Regiomontanus (1436—1476) naaede langt videre i Trigonometrien end Ara- berne ; men dette Fremskridt stod dog i saa god Sammen- hæng med foregaaende og efterfølgende Skridt paa samme Bane, at det kun tildels kan betegnes som et G-jennembrud. Et saadant knyttede sig derimod til den algebraiske Løsning af Ligninger af tredie Grad ved Kubik- og Kvadratrødder. Denne havde Araberne gjennem lange Tider forgjæves stræbt at opnaa, og det samme har sikkert været Tilfældet med Grækerne før den Tid, da man slog sig til Ro med at kunne løse en Ligning af tredie Grad geometrisk ved Keglesnit, altsaa ved de samme Hjælpemidler, som man alligevel maatte benytte, naar man førte den tilbage til Brug af Rod- størrelser. Det var derfor blevet almindelig antaget, endog fast-