Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede

I 51 slaaet i den første trykte mathematiske Bog, at Ligninger af tredie Grad ikke kunne løses algebraisk. Stor Opsigt blandt Mathematikerne maatte det da vække, at Scipione del Fer ro (Professor i Bologna 1496—1526) havde løst denne Opgave i et vigtigt Tilfælde. Han holdt vel sin Løsning hemmelig, men den synes at have været rigtig og kan da ikke afvige synderlig fra den, som i 1535 gjenfandtes af Tartaglia og kan anvendes paa. alle Ligninger af tredie Grad med kun en reel Bod. Idet ogsaa Tartaglia først holdt den Methode, som han ved en videnskabelig Turnering havde vist sig i Besiddelse af, hemmelig, opstod der først stærke Bestræbelser for at komme i Besiddelse af hans Hemmelig- hed, dernæst Stridigheder, der endnu give Gjenklang i vore Dage, om, hvem Opdagelsen nærmest tilhører, Stridigheder, hvori den G-ang videnskabelige Argumenter ledsagedes af de bitreste personlige Beskyldninger og Angreb. Under disse søgte man dog stedse ved nye Anvendelser af det fundne og ved nye Opdagelser at hævde sin Ret til at tale med i Laget. Det blev derfor en frugtbar Tid for Viden- skaben; Algebraen bragte den endnu Løsningen af Ligninger af 4cle Grad. Algebra med geometrisk Baggrund. Den videnskabelige Side af Bevægelsen forplantede sig fra Italien til andre Lande, saaled.es til Frankrig, hvor Vi et a (1540—1603) satte Slutstenen paa de her berørte al- gebraiske Fremskridt ved ogsaa at løse Ligninger af tredie Grad i det Tilfælde, hvor alle tre Rødder ere reelle. Idet Vieta var sin. Tids største Mathematiker, og han tillige var fortrolig med de Gamles Skrifter og Tankegang, vil det være rigtigt at dvæle lidt ved hans Skrifter for at se, hvorledes i