Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1896
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 510 Zeu TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000162
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
geometrisk Konstruktion som den fuldkomneste Form for en
Opgaves Løsning, kan man ganske vist ikke vide, hvorvidt
lian var sig den derved opnaaede logiske Fordel fuldt be-
vidst; men, bortset fra, at han foretrækker en Indskydning-
for Løsning ved Keglesnit, gjør han i hvert Fald, hvad der
behøves, for at faa fast Stade paa det af de Gamle givne
geometriske Grundlag. Det samme gjør lian i de saakaldte
geometriske Beviser, hvilke han undertiden føjer til de Løs-
ninger af Opgaver, som han finder ved sit Tegnsprog. De
tekniske Fremskridt, som han gjorde i dette, er der her lige
saa lidt Lejlighed til at omtale som dem, hvorved lians For-
gængere i Østerland og Europa efterhaanden vare komne
saa vidt. Kun følgende to Ting vedkomme os lier nærmere.
Medens tidligere Forfattere, paa et enkelt Tilløb nær, kun
anvendte Bogstaver til at fremstille Ligningernes ubekjendte
Størrelser, anvender Vieta dem baacle til at fremstille ube-
kj endte Størrelser og saadanne Størrelser, som i Opgaverne
skulle betragtes som bekj endte, men i Virkeligheden skulle
kunne være vilkaarlige. De første betegnes ved Vokaler, de
sidste ved Konsonanter. Derved blive fra liam af Løsninger
af Ligninger i Tegnsproget almengyldige Angivelser af, hvor-
ledes Ligningerne skulle løses. Vor anden Bemærkning gjør
dog en Indskrænkning i denne Almengyldighed. Vietas
Bogstaver ere nærmest kun bestemte til at fremstille Tal,
det vil endnu bestandig sige rationale og positive Tal. Dette
er Tilfældet, skjønt han giver de forskjellige Potenser o. s. v.
geometriske og hypergeometriske Navne.
Hvad nu Rationaliteten angaar, saa nærer Vieta vistnok
ingen virkelig Tvivl om, at de Resultater, han udleder ved
Brug af Tegnsproget, ere gyldige ogsaa da, naar de frem-
stillede Størrelser, bekjendte og ubekjendte, ere eller
blive irrationale; men lian, betragter ikke Udledelsen som
tilstrækkelig exakt. Derfor tilføjer lian de nys nævnte
geometriske Beviser, der rigtignok for en moderne Opfattelse
ere alt andet end geometriske.. De faas nærmest ved at føre