Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1896
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 510 Zeu TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000162
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
alle Sammenhæng tilbage til Proportioner. Potenser be-
stemmes da som hos de Gramle som Led i sammenhængende
Proportioner. Derved bringes Undersøgelsen i Ly af den
hos Euklid efter Eudoxos fremstillede exakte Proportions-
lære, der, som vi have omtalt, trods sin almindelige Natur,
betragtedes som hørende særlig til Geometrien.
Før vi omtale det Hensyn, Vieta tog til, at de ved Bog-
staver fremstillede Størrelser skulde være positive, maa vi
gaa tilbage i Tiden. Negative Størrelser var et for de Gramle
fuldstændig ubekjendt Begreb. Det vilde heller ikke være
dem til saa stor Nytte, som det er nu. Vi bruge det bl. a.,
naar vi skulle oversætte en geometrisk Figurs Egenskaber
paa Tegnsproget, til at udtrykke, om f. Ex. et Punkt af en
ret Linie falder paa den ene eller anden Side af et andet:
men dette udtrykker allerede Figuren, der selv var de Gamles
Fremstilling af Sagen. Ganske vist maatte det kunne hænde,
naar man forsøgte at løse en tilfældig forelagt Ligning med
givne Talkoefficienter, at dette kun kan ske ved det, som vi
kalde et negativt Tal. I saa Fald vilde en dygtig græsk
Mathematiker naturligvis nok forstaa, hvorledes Sagen hang
sammen; men han vilde ikke anse sig logisk berettiget til
da uden videre at forklare den sig frembyden.de negative
Rod som „Gjældu eller en anden Modsætning til det, som
der umiddelbart spørges om. En saadan Forudsætning havde
han nemlig ikke gjort, medens han løste Opgaven, og Løs-
ningen kunde ikke anvendes ud over de gjorte Forudsæt-
ninger. Umuligheden af at faa en positiv Rod vilde blot
vise ham, at han havde stillet Opgaven galt. Han vilde da
ombytte den med den rigtig stillede Opgave og derpaa løse
denne forfra.
Indernes Frihed for logiske Skrupler førte dem ogsaa
her til at omfatte mere i en enkelt Fremstilling. Hos dem
træffe vi rigtige Forklaringer af Betydningen af indtrædende
negative Rødder. Lignende Forklaringer træffe vi ofte
senere, ogsaa hos de Italienere, der vare Vietas nærmeste