Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1896
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 510 Zeu TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000162
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
57
for en Del brøde nye Baner i Mathematiken, stode i det
væsentlige paa samme logiske Grundlag som lian, altsaa paa
det, som skyldtes de Gamle. Til Held for Læseren give de
dog i Reglen, ikke de logiske Hensyn i den til dette Grund-
lag svarende vidtløftige Form; men de Fremstillingsmidler,
som de bruge, ere bestandig saadanne, at man let kan
overskue, at fuldstændige Beviser i denne Form lade sig
gjeimemføre.
Dette sker navnlig ved at benytte geometrisk Frem-
stilling af kontinuert varierende Størrelse. Saaledes se vi
Galilei (1564—1642) fremstille den jævnt voxende Hastig-
hed (gt) ved Ordinaterne til en ret Linie, (y = gt) svarende
til Abscisser fremstillende Tiden (£), hvorved den gjennem-
løbne Vej bliver Arealet (4-^2) af den af den rette Linie,
Abscisseaxen og EncLeordinaten (gt) begrænsede Trekant.
Den Mand, som man trods betydelige Forgængere med Rette
betegner som Logarithmernes egentlige Opfinder, Neper (1550
—1617) opnaaede ved den geometriske Fremstilling at give
dem en almengyldig Definition. Det er den samme, som man
nu vilde udtrykke ved Differentialligningen
^=__.V
dx ad
hvilken, idet Neper tillige forudsætter, at til x = 0 skal svare
y = a, giver æ = — al Q-j, naar l betegner det, som vi nu kalde
den naturlige Logarithme. Differentialligningen fremstilles
ved den Fordring, at et Punkt (med Abscissen x) skal be-
væge sig paa en ret Linie med konstant Hastighed, medens
paa en anden Linie et' Punkt nærmer sig til et fast Punkt,
hvorfra det oprindelig har Afstanden a, med en Hastighed,
der i hvert Øjeblik er proportional med den øjeblikkelige
Afstand (g) og til Begyndelsesværdi har det første Punkts
konstante Hastighed. I denne Bestemmelse indgaar vel
Tiden, men — som senere hos Newton — kun for at be-
8