Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede

59 Sætninger nær, paa den anden i egentlig mathematisk Værd og Anvendelighed kan maale sig med den, som uafhængig af ham samtidig grundlagd.es af Descartes (1596—1650). Algebraens Arithmetisering. Og dog har Descartes’ analytiske Geometri faaet en langt større Betydning end Fermats, om end denne sikkert var en dybere mathematisk Tænker. Det var vel netop Klarheden i Fermats Tanker, som tillod ham at fastholde og anvende dem uden noget udviklet Apparat. Uden et saa- dant var han iøvrigt ogsaa i Stand til at fremsætte dem saaledes, at en opmærksom Læser kan følge ham og føle sig tryg ved lians Begrundelse. Descartes derimod gav Ma- thematiken et Organ, som sætter ogsaa mindre sikkert tæn- kende Mathematikere i Stand til uden. Fare for at fejle selv at udføre lignende Undersøgelser. Han og Fermat staa der- for overfor hinanden paa en lignende Maade som i sin Tid Plato og Eudoxos. Det Organ, jeg tænker paa, er Tegnsproget. Vi have allerede af og til berørt dettes Udvikling, særlig da vi talte om Vieta. Efter lians Tid var det uddannet videre, og navnlig var Descartes’ Indførelse af Potensbetegnelsen en væsentlig Forbedring. Det var imidlertid, nærmest kun et Udtryk for Regninger, og disse strakte efter den endnu da fastholdte Opfattelse ikke til, hvor det gjaldt om at gjøre saadaime almengyldige Slutninger, som ogsaa skulde finde betrygget Anvendelse paa inkommensurable Størrelser. Ved den jævnlige Brug har der imidlertid været rig Lejlighed til at bemærke, at det ogsaa for disse Størrelsers Vedkommende førte til rigtige Resultater. Samtidig maa man have faaet Øje for en Fordel ved Tegnsproget, som netop kommer