Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1896
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 510 Zeu TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000162
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
Fremstillingens Exakthed til Gode, nemlig den Utvetydighed
og Præcision, hvormed det udtrykker hvert Resultat, hvortil
man efterhaanden er naaet, og livorpaa det følgende skal
bygges. En saadan maatte de Gamle opnaa ved Brug af
det sædvanlige Sprog. Da nu dette ikke fra først af er ud-
viklet hertil, kunde dets tilfældige Former give Anledning
til Misforstaaelse, naar man ikke anvendte den største For-
sigtighed. Og da blev Udtryksmaaden som hos de Gamle
meget vidtløftig, ikke at tale om, at det krævede stor Øvelse
og Sikkerhed at vise denne Forsigtighed. Ved Brugen af
Tegnsproget gjælder det derimod kun om en Gang for alle
at kjende Operationstegnene og at vide, hvad Størrelses-
tegnene i hver enkelt Undersøgelse skulle betyde — samt
være vis paa, at de ved de første betegnede Operationer
virkelig kunne anvendes paa de ved de sidste betegnede
Størrelser.
Denne sidste Fordring var det netop, der før Descartes
hindrede Tegnsproget i virkelig at være et almengyldigt
Organ for den exakte Mathematik. Man maatte først give
Begrebet om de arithmetiske Regninger, som Tegnsproget
fremstiller, en saadan Udvidelse, at Operationerne blive an-
vendelige paa alle Slags Størrelser. Foreløbig maatte man
navnlig se at faa dem med, der havde voldt de største
Skrupler i Oldtiden, nemlig de irrationale.
Dette er det, som Descartes opnaar paa den simplest
mulige Maade strax paa den første Side af sin Geometri
(først udgiven paa Fransk 1637). Han kalder der Bestem-
melsen af Fjerdeproportional til Enheden og to Linier Mul-
tiplikation, kalder Bestemmelsen af Fjerdeprop optional til en
vilkaarlig Linie, Enheden og en tredie Linie Division, og
kalder Bestemmelsen af en eller flere Mellemproportionaler
Roduddragning. Et je ne craindrai pas d’introduire ces termes
d arithmétigue en la geometric, afin de me rendre plus intelli-
gible. Naar man nu erindrer, at den her anførte geometriske
Fremstilling gav det veel de opstillede Forudsætninger og