Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1896
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 510 Zeu TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000162
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
ved Eudoxos’ Proportionslære betryggede Udtryk for Ope-
rationer med almindelige Størrelser, ses det, at de aritlime-
tiske Benævnelser sættes i Tjeneste hos selve den alminde-
lige Størrelseslære, og at denne derved ogsaa faar Raadighed
over det Tegnsprog, som oprindelig kun havde en arithmetisk
Betydning. Tegnsprogets Betydning faar altsaa en saadan Ud-
videlse, at det bliver Organ for den almindelige Størrelseslære.
En Udvidelse af denne Art er altid forbunden med en
vis Fare, nemlig den, at der paa Tegnsprogets oprindelige
snævrere Omraade ogsaa kunde være gjort saadanne enkelte
Anvendelser deraf, som ikke uden videre lade sig overføre.
Tegnsproget var dog saa simpelt, at det let kunde overskues,
at noget saadant ikke var at befrygte saa længe, som man
holdt sig til den af Descartes betegnede Udvidelse. Man
befrygtede det iøvrigt saa meget mindre, som man omtrent
saa længe, som man havde haft Tegnsprog, faktisk uden
Skade havde anvendt det ogsaa paa de Regninger med irra-
tionale Størrelser, for livis Vedkommende der var Tvivl om
denne Fremgangsmaades Exaktlied.
Der lader sig saaledes ikke gjøre nogen. Indvending
mod den logiske Tilladelighed af Descartes’ saa overordent-
lig frugtbare Begrebsudvidelse; men den var bygget paa en
Cirkel, som vel ikke var en circulus vitiosus, men dog rummede
store Farer. Geometrien havde faaet et arithmetisk Udtryk;
de arithmetiske Operationer bleve derved ogsaa anvendelige
paa almindelige, kontinuert varierende Størrelser. Men de
bleve det ogsaa kun derved; thi det var Geometrien, der
alt i Oldtiden havde naaet en saadan Udvikling, at den
rummede den almindelige Behandling af Størrelser. Geome-
triens Fremstilling blev altsaa arithmetisk; men det var be-
standig Geometrien, der indeholdt det, som gjorde denne
arithmetiske Fremstilling almengyldig.
Man kunde være kommen ud over disse Vanskeligheder
ved paa Arithmetiken at overføre ogsaa de Forudsætninger
og de Theorier, hvorved Almengyldigheden opnaas i Greo-