Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1896
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 510 Zeu TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000162
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
metrien. Dette kunde allerede den Gang forholdsvis let
være sket; thi hvad det især kom an paa, var i Arithmetiken
at faa indført den exakte Størrelsesbestemmelse, som inde-
holdes i Eudoxos’ Proportionslære, og om denne have vi
allerede sagt, at det kun var de historiske Forhold, der gave
den sin Plads indenfor Geometrien. Ved først at anvende
denne Proportionslære til at sikre Gyldigheden af de sim-
pleste Storr elsesoperationer vilde man dernæst lære at søge
en lignende Sikkerhed ved enhver følgende ny Udvidelse,
f. Ex. naar man lod Exponenter, der efter deres Natur ere
hele og positive Tal, blive negative, brudne eller irrationale.
I lange Tider gjorde man, paa enkelte Undtagelser nær,
lige det modsatte. De Betænkeligheder, man havde haft
ved at betragte cle i Arithmetiken og ved dens nye og be-
kvemme Hjælpemidler opnaaede Resultater som lige saa
sikre som dem, der vindes i Geometrien, vare fjernede ved
Descartes’ Bog. Disse Betænkeligheder havde i det mindste
de mindre fremragende Mathematikere vel ogScia tidligere
kun respekteret som en Gang existerende uden ret at forstaa
deres Grund. Nu kunde man uden Bekymring arbejde vicleie
med de udvidede arithmetiske Begreber og med det i Arithme-
tiken udviklede Tegnsprog. Rigdommen af vundne Resul-
tater, der alle viste sig gode og paalidelige, lokkede videre
og videre, saa man uden. Skrupler og uden den nødvendige
Prøvelse ogsaa foretog andre Udvidelser i Anvendelsen af
Tegnsproget end dem, der alt vare hjemlede ved den gamle
Geometri og Descartes’ Anvisning paa denne. Foruden med
positive Tal regnede man ikke blot med negative, noget,
hvorfor man i det mindste i de simpleste Tilfælde skaffede
sig Hjemmel, men snart ogsaa med imaginære, uden, at give
nogen Forklaring af, hvad Regningerne da betyde. Man
blev tillige mindre nøjeregnende med andre Overførelser af
de for hele og positive Tal hjemlede Operationer paa alle
Slags Tal end dem, der vare sikrede ved Descartes’ Anvis-
ning paa Geometrien. Ad saadanne Veje, som man vedblev