Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1896
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 510 Zeu TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000162
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
i Reglen gode nok. Paa denne Maade naar Kepler (1571
—1630), som har Æren af først med Kraft at have gjenop-
taget denne Slags Undersøgelser, en stor Frihed i Valget af
de Midler, lian bruger. Det er saaled.es med stor Interesse,
at man ser ham til en af sine Kvadraturer anvende den
samme induktive Fremgaiigsmaade, som har ført ham til de
Keplerske Love. Han gjør det ved Beregningen af det
Areal, som fremstiller, hvad vi nu vilde kalde det bestemte
Integral sin <p d(p. Han beregner nemlig for et Par Værdier
.’0
af (p dette med Tilnærmelse, idet han ombytter det med en
Sum af endelige Elementer, hvori d(p er ombyttet med Diffe-
renser paa 1°; han finder da de samme Værdier som af
1 — cos ep og slutter deraf, at Integralet i Almindelighed har
denne Værdi. Cavalieri (1591(?)—1647), der ogsaa faar
fat paa de bevægende Tanker Iios Archimedes og dernæst
selvstændig bruger dem i videregaaende Undersøgelser, ud-
trykker Beviser og Resultater paa en lidet exakt Maade,
idet han kalder Summen af uendelig smalle Strimler af en
plan Figur, liggende ved Siden af hinanden, for Summen af
alle Linier af en given Retning i denne Figur.
Først hos Fermat naas den fulde Tilslutning til de
Gamles exakte Fremstillingsmaade. Selv hvor lian udtrykker
sig kort, føler man, at det er ham om at gjøre i det mindste
at have Midlerne i Hænde til fuldstændige Exhaustionsbeviser.
Og han bevæger sig saa let i den exakte Behandling, at den
ikke lægger noget Baand paa hans skabende Evne. I Til-
slutning til de Bestemmelser lios Archimedes, som i det
moderne Sprog kunde gjengives som Udtryk for yxdx og
\x2 dx, beregner han — som vi nu vilde sige — \x dx for
positive og negative, liele og brudne Værdier m og angiver
Veje til exakt at bevise disse saavel som andre videre-
gaaende Resultater. Beviserne kunde dog, som hos de Gamle
9