Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1896
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 510 Zeu TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000162
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
tur. Den var lykkedes i enkelte bestemte Tilfælde, men i
de fleste syntes den at møde uoverstigelige Vanskeligheder;
først Newton havde vist, hvorledes man, naar den ikke kan
udføres under endelig Form, kan fremstille Integralet ved en
uendelig Række. Differentiation var derimod i et Skrift af
Fermat, som dog ikke endnu var trykt, henført til saaclanne
Bestemmelser, som give umiddelbar Anvisning paa Ud-
førelsen, og var dernæst anvendt til visse bestemte Under-
søgelser. For disse havde ogsaa andre givet Regler af mere
begrænset Omfang. Newton angiver en almindelig Differen-
tiationsregel med lige saa stor Bestemthed som Fermat, og
næsten den samme som denne. Naar to Størrelser x og y
ere forbundne ved en Ligning, og naar tillige x o giver
y ov, er den Grænseværdi, som v faar for o = 0, det, som
Newton kalder Forholdet mellem Fluxionerne, y og x, af
y og x. Den er ganske det samme, som Leibniz snart efter
kaldte Forholdet mellem Differentialerne, og som vi nu kalde
Differentialkvotienten. Første Gang Newton gjør Brug af
denne Fremstilling, uden dog endnu at bruge Ordet Fluxion,
viser han, at naar y er det Areal, som yi nu fremstille ved
Prr
\ udx. bliver v = u. Paa Grundlag heraf er det. at lian ved
J(l
den nye Operation kan finde kvadrerlige Kurver eller, som
vi nu udtrykke det, ved Differentiation kan finde de Funk-
tioner, som kunne integreres under endelig Form.
Newtons Fluxioner ere altsaa klart bestemte ved de
Operationer, som føre til Dannelsen af deres Forhold (hvor-
paa det ene kommer an). Han har imidlertid i Beskrivelsen
af dem og deres Dannelse jævnlig talt om dem som de Hastig-
heder, hvormed x og y forandre sig, hvilket i den geome-
triske Fremstilling bliver de Hastigheder, hvormed det ene
Endepunkt af Linier af Længden x og y bevæger sig. Flere
have derved faaet Indtryk af, at Fluxionsbegrebet er laant
fra Mekanik en, saaledes at Vanskeligheden blot er flyttet
over paa et andet Omraade, thi ogsaa Hastighed i en ujævn