Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1896
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 510 Zeu TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000162
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
83
imaginære Udtryk ved Rækker med lutter reelle Led, hæves,
naar man standser Rækken og medtager Bestledet. Euler
indrømmer endog fuldstændig, at en nendelig og divergent
Række ikke har nogen endelig Sum. Han betragter imidler-
tid selve Udviklingen af Rækken som saa karakteristisk for
den Størrelse, der skal udvikles, at denne og Rækken kunne
træde i Stedet for hverandre. Ilvis han nu skarpt havde
udpeget og begrænset de Tilfælde, hvor saadan Ombytning med
Nytte kan finde Sted, og bevist, at det kan ske uden at ændre
Resultatet, vilde Regningen med de uendelige Rækker kun
være en ny symbolsk Regning, der kunde have sin Beret-
tigelse. Han opfylder imidlertid i ingen. MaacLe de nævnte
Forudsætninger og udtaler saaledes kun sin egen Tro paa,
at disse Rækker kunne faa en god Anvendelse. Man op-
dager snart lians subjektive Grund til denne Tro, nemlig
den store Interesse og det store Arbejde, han sætter ind paa
at udvikle Rækkerne og, hvad der er vanskeligere, omvendt
at finde Udtryk, hvis Udvikling giver bestemte Rækker. Man
ser det af den Iver, hvormed han strax efter de anførte Be-
mærkninger kaster sig over Summationen af en divergent
hypergeometrisk Række, det vil sige Bestemmelse af et Ud-
tryk, hvis Udvikling giver denne.
Med saadanne Principer kan man forstaa, at det blev
særlig farligt for Euler at komme ind paa Rækker, udvik-
lede efter trigonometriske Funktioner af multiplicerede Buer.
Saa længe Rækkerne ere konvergente, kunde de være gode
nok; men Euler opstillede ogsaa andre, navnlig oscillerende,
saasom
cos (p 4- cos 2 (p cos 3 <jp ... = — ,
Summationer, hvis egentlige Betydning er vanskelig at for-
staa, da cosntp jo vedbliver at faa en endelig Værdi ogsaa for
n = oo. Hans Arbej de med saadanne Rækkeudviklinger har des-
uagtet faaet sin Betydning, efter at man i vort Aarhundrede