Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1896
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 510 Zeu TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000162
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
kvotient, hvad der viste sig ikke altid at være Tilfældet med
saaledes definerede Funktioner. Man maatte endelig logisk
frigjøre sig for de nye Laan fra den geometriske Anskuelse,
hvorigjennem de imaginære Størrelsers reelle Betydning
var sikret.
Dog maa det siges, at Weierstrass’ Retning, naar den
prøver Kontinuiteten af de enkelte, nøjagtig definerede Funk-
tioner, eaar ud fra Begrebet om Størrelsernes Kontinuitet
som noget existerende. Kronecker gaar et Skridt videre og
indskrænker Mathematiken til Bestemmelser ved hele Tal,
deriblandt ogsaa dem, hvorved man i det uendelige nærmer
sig til at udtrykke de irrationale Størrelser, men han med-
tager ikke selve disse ad indirekte Vej bestemte Størrelser.
Han indtager saaledes et Standpunkt, der maatte tilfreds-
stille endog Zenon fra Elea.
Medens jeg forbigaar de mange nye logiske Spørgs-
maal, som selve de nye Retninger i vort Aarhundrede have
fremkaldt, skal jeg endnu til ovenstaaende almindelige Af-
slutning af de behandlede Hovedspørgsmaal føje et Par Be-
mærkninger om Resultater, hvortil man er kommen med
Hensyn til Ting, der have været berørte i det foregaaende.
Det kan da navnlig have Interesse at vide, hvilken Plads i
logisk Henseende Geometrien, den tidligere Bærer af den
exakte og almindelige Størrelseslære, har faaet efter i den
Henseende at være afløst af den aritlimetiske Algebra. Den
har navnlig i vort Aarhundredes første Halvdel udviklet sig
med en siden Oldtiden ukjendt Frodighed. Idet denne Ud-
vikling fornemmelig var rettet imod Udvidelsen af Geome-
trien til at omfatte større og større Omraader og at vinde
nye Resultater, har den i lang Tid slet ikke lagt an paa
Ensartethed i Methoderne, men kombineret den geometriske
Figurbehandling med Ræsonnementer og Resultater laante
fra Algebraen. Herunder er navnlig kommen en udstrakt
Benyttelse af saakaldte imaginære Figur dele, som i og for
sig slet ikke have nogen geometrisk Existens. Om disse